KNIAK Kalaallit Nunaani Inuit Aarsaartartut Kattuffiat - Inuit paraglider union i Grønland

Del 200 - Flyvebeviser

Del 200 - Flyvebeviser

Indholdsfortegnelse:

210. Uddannelsesprogrammet (PARAPRO)
220. Flyvebeviser
230. Forsikring
240. Bestemmelser for uddannelse og kursusvirksomhed.
250. Krav til pensum på hvert trin

Progressionstrinene:

- Elev, Trin 1 og 2, Bakkeflyvning og Højdeglidning,
Nedflyvning.
- Pilot, Trin 3, Let skrænt/termikflyvning.
- Pilot, Trin 4, Avanceret flyvning.
- Pilot, Trin 5, Distanceflyvning.

210. Uddannelsesprogrammet PARAPRO.

Paraglider progressionen:

211. Generelt:
PARAPRO uddannelsesprogrammet er hentet fra FAIs uddannelsesprogram, som er til almen brug for paragliding. Formålet med dette har været at øge sikkerheden, gennem en forbedring af uddannelsen, når det gælder kundskaber, færdigheder, erfaring og airmanship, samtidig med at det er gjort enkelt i sin form, for at gøre det mere overskueligt og forståeligt, samt mere motiverende for den enkelte udøver.
Programmet er godkendt som international sikkerheds- og uddannelsesstandard for paragliding af FAI / CIVL., Federation Aeronautique Internationale, Commission Internaitonale De Vol Libre (Det internationale luftsportsforbunds drageflyver/paraglider komite).
Det omfatter indtil videre kun fodstart, eller ved hjælp af ski (foot launched hanggliding). Start ved hjælp af optræk, trikes eller ballonstart, vil eventuelt blive udarbejdet senere.

212. Beskrivelse:

Uddannelsen deles i 2 kategorier udøvere: elever og piloter, samt 4 progressionstrin (flyvetrin) som viser hvilken slags flyvning, man udfører, og lægger op til en naturlig udvikling i sværhedsgrad (byggeklodsprincippet). Er en udøver på et bestemt trin betyder det med andre ord hvilket kundskabs- færdigheds- og til en vis grad hvilket erfaringsniveau vedkommende har. Hvert trin giver visse rettigheder og begrænsninger (se DEL 100, Regler for flyvning). De to første trin er elevtrin, de to sidste er pilottrin.
For at nå et bestemt trin, må man igennem en uddannelse som er beskrevet i disse bestemmelser.

- 2. Bakke- og højdeglidning: Bakkeglidning er glidning over jævnt terræn i umiddelbart nærhed af bakken. Højden er normalt ikke over 5 meter.
Højdeglidning er flyvning med nok afstand og højde til terrænet, således at man kan manøvrere relativt frit.

- 3. Let skrænt/termikflyvning: er flyvning i lette hang eller termik forhold, uden stød eller turbulens. med god afstand til terræn, hindringer og anden trafik.

- 4. Avanceret flyvning: er flyvning under krævende forhold. såsom marginale kraftige og/eller turbulente hang, termik og bølge forhold.

- 5. Distanceflyvning: er flyvning som udnytter svævning til at flyve distancer væk fra, og eventuelt tilbage til, det lokale flyvested.

220. Flyvebeviser.

221. Generelt:

KNIAKs Flyvebevis (Rating-kort) er dokumentation for, at indehaveren opfylder kravene til det trin i uddannelsen, flyvebeviset er udstedt til.

222. Udstedelse, generelt:

Flyvebeviset udstedes gennem KNIAKs sekretariat. Ingen har ret til at udøve de rettigheder et flyvebevis giver, før det er indehaveren fysisk i hænde. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at en instruktør bekræfter, at alle prøver er bestået og at flyvebeviset kan udstedes.

223. Opnåelse:

For at få flyvebevis for et trin må man:
Gennemgået en uddannelse som beskrevet under uddannelsesprogrammet PARAPRO, paraglider progressionen, i disse bestemmelser, herunder at tilfredsstille alle krav til kundskaber, færdigheder, erfaring og "airmanship".

224. Udenlandsk certifikat/bevis:

Er gyldig til flyvning i Grønland, hvis det modsvarer FAI/CIVLs anbefalede standard for sikkerhed og uddannelse, (PARAPRO). Dokumentation for dette må være udstedt af pågældende lands paraglider organisation. Andre certifikater/beviser er ikke gyldige, og vedkommende pilot må flyve under en instruktør, indtil konvertering til PARAPRO flyvebevis kan udstedes. Bestemmelserne i BL9-5 stk. 4.1.1. skal ligeledes overholdes:
4.1.1 Personer, der har gennemgået en tilsvarende uddannelse i udlandet, kan dog inden for en periode af maksimalt 30 dage efter ankomst til Grønland foretage flyvning med dragefly og glideskærme. Dokumentation for uddannelsen skal medbringes under flyvning.

225. Mindstealder:

Mindstealder for at få flyvebevis er 16 år. Inden man er fyldt 18 år, må man have sin forældres skriftlige tilladelse.
OBS! Bygge- og Trafikstyrelsen har fastsat en aldersgrænse på 15 år for at flyve paraglider. Dette har ført til en del misforståelser.

226. Helbred:

Udøveren skal være i psykisk og fysisk form til at flyve paraglider.
Udøverens form skal desuden kontrolleres og dokumenteres gennem beherskelse af kravene til hvert enkelt trin.
Hvis man er i tvivl om vedkommendes psykiske formåen, skal en anden instruktør, eller eventuelt skal en læges udtalelse indhentes. Er man i tvivl om vedkommendes fysiske form kan man kræve en lægeundersøgelse.

227. Gyldighed:

Flyvebeviser udstedt af KNIAK er kun gyldige med gyldigt medlemskab i KNIAK og med tilknyttet ansvarsforsikring. Enten gennem KNIAK’s fælles forsikringsordning eller individuelt tegnet.
Gyldighedsperiode: 1. februar og et år frem. Nye beviser til udgangen af januar.

228. Krav til fornyelse:

Alle fornyelser skal gå via klubbens chefinstruktør/flyvechef. Chefinstruktøren/flyvechefen sørger for at give KNIAKs administration besked om, hvilke flyvebeviser, der må fornys. Chefinstruktøren/flyvechefen kan også indsamle klubbens kort og indsende samlet til fornyelse hos KNIAK.

Følgende retningslinjer skal følges:

Elever: (Trin 2 og 3) skal i løbet af de sidste 12 måneder før fornyelsen, have vist for en kvalificeret instruktør, at han/hun opfylder kravene til det pågældende trin.

Piloter: (Trin 4 og 5), skal i løbet af de sidste 12 måneder før fornyelsen, have vist overfor klubbens chefinstruktør/flyvechef, at han/hun opfylder kravene til det pågældende trin.

Fornyelse vil kun blive foretaget, hvis flyveturene er foretaget lovligt, dvs. mens flyvebeviset var gyldigt.
Er gyldighedsdato overskredet med indtil 12 måneder, må den nødvendige flyvning dokumenteres ved hjælp af logbog eller på anden skriftlig måde.

Er flyvebevisets gyldighedsperiode overskredet med mere end 12 måneder, skal en ny teoriprøve tages.

229. Inddragelse:

Indehavere af et flyvebevis udstedt af KNIAK, må påregne at dette kan inddrages hvis gældende bestemmelser bliver overtrådt. Bestyrelsen eller den, det bemyndiger, kan inddrage beviset. Bestyrelsen fastsætter længden af inddragelsen. Pågældende pilot skal have ret til at fremlægge sit syn på sagen, for repræsentanter for bestyrelsen, inden sagen behandles.
Pågældende pilot har også ret til at fremsende sin sag til Trafik- og Byggestyrelsen for at få et andet syn på sagen.

230. Forsikring:

Udøverne skal tegne forsikring mod skade på tredjemand eller tredje part inden flyvning via KNIAK fælles ansvarsforsikringsaftale med forsikringsselskabet. Forsikringen er lovpligtig, der er derfor ulovligt at flyve uden denne i henhold til BL 9.5 paragraf 8.1.2 h.
Kontakt din instruktør eller KNIAKs sekretær vedrørende eventuelle spørgsmål med ansvarsforsikringen.

240. Bestemmelser for uddannelse og skoling.

241. Generelt:

Enhver, som foretager uddannelse og skoling, teori eller flyvning, indenfor KNIAK, skal være i besiddelse af et gyldigt instruktørbevis, af den klasse som dette kræver efter disse bestemmelser. Instruktøren forpligter sig til uforbeholdent at følge disse regler, samt eventuelle andre instrukser givet af bestyrelsen for KNIAK.
Kursuspris: Klubberne under KNIAK fastsætter individuelt kursusprisen, men kurset skal som minimum føre eleven frem til og med PARAPRO Trin 2 og kursusafgiften skal inkludere:

- Medlemskontingent til den lokale klub.
- Logbog - godkendt af KNIAK.
- KNIAKs PARAPRO Driftshåndbog.
- ID-kort
- Evt. teorimateriale

242. Medlemskab:

Alle, der deltager på kursus eller modtager instruktion i paragliding, skal have et gyldigt medlemskab i KNIAK, eller tilsvarende udenlandsk organisation. Som bevis herpå, skal der umiddelbart efter indmeldelse udstedes et ID-kort med billede (udstedes hos KNIAKs administration).
Undtagelse: Den første dag i skolingsforløbet, kan betragtes som en slags "introduktion", og medlemskab kræves ikke. Før eleven går videre, må medlemskab tegnes. Instruktøren forpligter sig til i den forbindelse, at oplyse om denne regel, på den første skolingsdag, samt at "introduktionen" på ingen måde giver er kompetencegivende, til at flyve nogen form for paraglider flyvning, uden yderligere instruktion. Instruktøren forpligter sig til at kontrollere, at alle han/hun giver instruktion, har gyldigt medlemskab efter denne regel.

243. Antal elever på et skolingshold:

Maksimum er 4 elever pr. instruktør, til den praktiske undervisning. Dette antal kan øges med 4 pr. tilknyttet hjælpeinstruktør.

244. Antal elever pr. skærm:

Der kan være maksimalt 4 elever pr. skærm.

245. Instruktører på kurset:

Under elevens 5 første højdeglidningsture skal der være mindst 2 instruktører (evt. en instruktør og en hjælpeinstruktør) til stede, således at der er en instruktør både ved start og landing.

246. Kursussted/bakke og forhold:

Kursussted/bakke og forhold skal være af en sådan beskaffenhed, at de egner sig til pågældende virksomhed, samt at bestemmelser givet i denne håndbog til enhver tid overholdes, med god sikkerhedsmargin. (ref. trænings- og sikkerhedsforanstaltningerne i uddannelsesprogrammet PARAPRO paraglider flyveprogressionen).
Definitioner af de forskellige termer er vedlagt i bilag 4 som supplement til PARAPRO trinene.

247. Skærme som anvendes til undervisning:

Skærme som anvendes til undervisning, skal være egnede til pågældende trin, forhold, bakke og elever med henblik på flyveegenskaber. De skal også være teknisk i orden.

Bemærk: Elever bør kun flyve skærme med god statisk balance, lette start- og landingsegenskaber, lav stallingsfart og bløde langsomflyvnings- og stallings-egenskaber.

248. "Udcheck" på skærme og udstyr:

"Udcheck" på alle typer skærme eller seletøj skal ske efter producentens anvisninger i manual, samt på en ellers sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

249. Sikkerhedsudstyr:

Det anbefales, at man under de første højdeglidningsture lader eleverne flyve med radio (radioforbindelse til instruktør), således at de til enhver tid kan få vejledning og hjælp.

250. Krav til pensum på hvert trin:

Kravene i pensum til hvert trin, må kun underskrives af en instruktør som har bemyndigelse til dette. Ethvert krav til kundskaber, færdigheder og "airmanship", må være demonstreret for instruktøren af eleven/piloten. Erfaringskravet underskrives efter bedste skøn, således at instruktøren er overbevist om, at kravene er opfyldt. Ingen beviser må udstedes udelukkende på personligt kendskab.

251. Al undervisning/skoling:

Al undervisning/skoling skal registreres gennem en klub, kreds eller KNIAK. Der rapporteres jævnligt til KNIAKs sekretær om omfanget af aktiviteterne samt navn på arrangører, instruktører og hjælpeinstruktører. Eleverne skal registreres som medlemmer før skolingen (bemærk dog afsnit om introduktion).
Definitioner af de forskellige termer er vedlagt i bilag 4 som supplement til PARAPRO trinene.
Progressionstrinene:
PARAPRO, Trin (1 og) 2, Elev:

Bakkeglidning. Højdeglidning. Skræntflyvning.
Bakkeglidning (Ground Skimming) er svævning over jævnt terræn i umiddelbar nærhed af terrænet. Højden er normalt ikke over 5 meter.
Højdeglidning (Altitude Gliding) er svævning med nok højde og afstand til terrænet således, at man kan manøvrere relativt frit.
Skræntflyvning (Ridge Soaring) er flyvning langs en skrænt/fjeld/bakkekam hvor piloten udnyttet et dynamisk løft, skabt af ren vind.
Trænings- og sikkerhedsanbefalinger:
Hensigten med dette trin er, at indføre eleven i paraglider sporten ved hjælp af en sikker og forsvarlig progression der tager udgangspunkt i start øvelser på flad mark, og via bakkeglidning, ender op med højdeglidning/skræntflyvning. Endvidere skal eleven blive kvalificeret til at træne videre på dette trin uden instruktørens tilstedeværelse, samtidig med at flyvesikkerheden bibeholdes. Eleven skal også forberedes til det næste trin i PARAPRO.
Dette trin er på mange måder det vigtigste i hele udviklingen, for det er her grundlaget for gode (eller dårlige) vaner lægges. Eleven skal først flyve i let styrbart udstyr nær jorden, på små og nemme bakker og under gode forhold. Hensigten er, at eleven skal få tillid til sig selv, til udstyret og flyvning, samtidig med, at man indstudere de grundlæggende øvelser, medens flyvesikkerheden hele tiden bibeholdes. Eleven skal så gradvis vende sig til mere højde (der skal tages hensyn til individuel udvikling). Man opdager med tiden, at højde faktisk giver mere tryghed, fordi der er tid og plads til at tænke sig om og manøvrere, samt at korrigere for eventuelle fejl. Forudsætningen herfor er; at man har forberedt sig ordentligt; at udstyret er i orden og endeligt, at man har en god startteknik og god fart- og retningskontrol.
Eleven får gennem udviklingen tid til at afpudse de grundlæggende færdigheder/øvelser, så som fartkontrol i spekteret fra 0 til 80 % brems, koordinerede sving, korrektion for afdrift som følge af vind samt præcisionsflyvninger og -landinger. Sidstnævnte øvelser indeholder i sig selv alle de elementer, som viser, at eleven mestrer de andre øvelser, og at man kan styre flyveturen, hvorhen man vil.
Stikordet er planlægning, der begynder allerede før start og som fortsætter hele tiden. Man må være foran det, der sker, observere, vurdere, beslutte og handle derefter. Denne “flyvningens proces” er vital i al flyvning, også på de kommende højere trin.
Der advares imod: Start i side-, med- og stærk vind og det at flyve under ustabile og turbulente forhold eller løft. Man må på ny begynderbakken (bakkeglidningsøvelser) ikke træne langsom flyvning.
På mellemstadiebakken (højdeglidningsøvelser) kan dårlig planlægning, manglende forberedelser og dårlig startteknik få de alvorligste følger. Alle øvelser bør gøres mod vinden for at undgå afdrift og således, at man undgår situationer, så som at flyve i medvind ind i skrænten, eller at man ikke når til landingsområdet.
Avancerede flyveøvelser, så som 360 graders sving, pylonøvelser, og langsom flyvning bør foretages med stor forsigtighed og ekstra god afstand til terrænet, således at der er gode marginer for at korrektioner ved evt. tab af kontrol. Sving, medvindsflyvning og flyvefart under bedste glidetal, bør undgås nær ved terrænet.
Indflyvning bør planlægges i god tid og påbegyndes i god højde.
Når eleven møder kravene til dette trin, tillades der kun uden tilstedeværelse af
instruktør, at piloten træner på:
Bakkeglidningsøvelserne på nybegynderbakker og på højdeglidningsøvelser/-skræntflyvning på mellemstadiebakker, under gode og stabile forhold, i let til jævn vind (0-7 m/s). Start skal kun foretages i modvind. Løft eller turbulens skal undgås, men er dette ikke muligt, skal der flyves lige igennem til rolige forhold, eller landes i det sædvanlige landingsområde. Skræntflyvning kan udføres i stabile vindforhold op til 8 m/s, ved skrænter med gode start og landingsmuligheder.
En nybegynderbakke er en bakke som består af et jævnt terræn, fortrinsvis sand, jord, græs eller dyrket mark med et profil som muliggør bakkeglidning med pågældende type paraglider. Der må ikke være forhindringer i eller under flyvebanen. Start, selve flyveturen og landingsforhold skal være lette og kunne foregå i en ret linje.
Mellemstadiebakken er en skrænt, hvor start- og landingssted samt den sædvanlige flyverute mellem disse må anses for at være lette og have en god margin til eventuelle forhindringer og andre faremomenter. Startstedet skal i et bredt felt være uden forhindringer, og sikker flyvefart skal kunne opnås ved at accelerere ned ad bakken. Under dette punkt komme optræksbaner, der skal være åbne med mulighed for visuel kontakt mellem startsted og optræksbase. Det er vigtigt at der er muligheder for at lande sikkert, væk fra optrækssnor, biler og andre hindringer. Landingen skal give mulighed for fri manøvrering. Landingsstedet skal kunne ses fra startstedet, eller der skal være tovejskommunikation mellem start- og landingssted. Landingsstedet skal være stort og kunne nås med god højde og let manøvrering.
Før man går videre til næste trin, er det vigtigt at man kan teorien såvel som alle øvelserne i rækken. Man må beherske forberedelser før flyvning, god startteknik, fart og retningskontrol og landinger. Specielt er det vigtigt at man har gode rutiner i forberedelserne før flyvning samt en sikker start- og udflyvningsteknik. Det er specielt vigtigt, man har forståelse for hvad lav flyvefart og stall indebærer. Dette gælder både flyvning lige frem og i sving.
PARAPRO, Trin 2, Kundskabskrav:
Aerodynamik:
1. Løft.
Trykforskel skabt ved: Vingeudformning, materialer, areal, flyvefart og indfaldsvinkel. Undertryk (lavt-) over vingen, overtryk (højt-) under vingen.
Definer: Relativ vind, laminar luftstrøm.
2. Løftfaktorer.
Vingeprofiler, areal, sideforhold, lufttæthed, flyfart og indfaldsvinkel.
3. Modstand.
Parasit-, induceret-, forhold til flyvefart og indfaldsvinkel.
4. Flyvningens natur.
Man er hele tiden afhængig af fart fremad for at holde sig flyvende, man kan ikke stoppe eller bakke (reversere). Man bevæger sig altid gennem den omgivende luft med hastighed og retning.
5. Belastning.
Vægt, G-belastning, kræfter i sving, afhjælpning af indklap, løftgradient og turbulens.
6. Drivkraften.
a. På bakken: Ved løb.
b. I luften: Ved flyvning uden motor er man, i forhold til luften rundt om, altid på vej nedover, da tyngdekraften er drivkraften. Husk at man altid befinder sig på et skråplan.
7. Flyvefart og bakkefart - vindeffekt.
Hvorfor man starter i modvind. Fare ved start eller landing i medvind. Med og modvind, afdrift og krappevinkel. Korrektion i sving.
8. Stall.
Beskrivelse, farer, genkendelse, undgåelse og udgang. Stall i sving, i vindgradienten og med vindsspring, løftgradient og turbulens.
9. Sammenklapning.
Beskrivelse, farer, genkendelse, undgåelse og udgang. I sving og i turbulens.
10. Spin, spiral.
11. Randhvirvler.
Turbulens bag alle flyvninger. Bakkeeffekt.
12. Styringsprincipper.
Fartkontrol og sving.
13. Flyvehastigheder.
Min. synk, bedste glidetal, sammenhæng med flyvefart i mod- og medvind og varieret vingebelastning.

Mikrometeorologi og makrometeorologi:
1. Vind.
Beskrivelse og dannelse. Luftstrøm fra høj til lavt tryk, skabt ved ujævn opvarmning (ex:Solgangsbrise, termik, sø- og landbrise).
2. Vindmåling.
Vindmålere og tegn i terrænet.
a. Hastigheder: Knob, m/s, vindmålere.
b. Retning: Kompas og kvadrant (mod-, med- og sidevind).
3. Vindkraften.
Øges med kvadratet på hastigheden. Effekt og farer.
4. Vindgradienten.
Effekt, farer og korrektioner.
5. Stødende vind, turbulens og løft. Årsag, tegn og farer.
a. Mekanisk: Forhold på luv og læ side af forhindringer som træer, bygninger og terræn. Farer og genkendelse.
b. Termisk: Ustabil luft, ujævn opvarmning, farer og genkendelse.
c. Vindskift: Vindstød og farer.
d. Vindskæring Beskrivelse og farer.
6. Lokale forhold.
Terræneffekter, dalstrøg, hjørner, kanter og forhindringer, genkendelse af terræn som kan skabe farer.
7. Vejr.
Hvordan det opstår, varme, trykforskelle, stabilt/ustabilt, cirkulation, vindsystemer.
8. Solgangsbrise.
Hvordan den opstår og effekt heraf.
9. Bølgeforhold.
Bølger og rotorer, tegn og farer.
10. Hang.
Beskrivelse af typer, vindgradient og farer.
11. Termik.
Beskrivelse, instabilitet, turbulens og tegn herpå.
12. Skyer.
Cumulus, cumulunimbus. Rotorskyer. Farer.
13. Luftmasser og fronter.
Koldfronter, varmefronter, tegn og forhold.
14. Vejrinformation og vurdering.
a. Vejrrapporter: Tegn og tydning.
b. Tydning af vindforhold: Retning og styrke, ved start og landing samt i
luften.
c. Genkendelse af sikre og farlige forhold.
Skærm og udstyr:
1. Konstruktion.
Materialer, opbygning og terminologi.
2. Luftdygtighedskrav.
Design, certificeringskrav. Maksimumsbelastninger, manøvrer, begrænsninger. Stabilitet. Stall egenskaber, manøvre-evner, fartområde, vægtgrænser og flyvefærdigheder.
3. Flyveegenskaber.
Stabilitet, langsom flyvning og stall egenskaber, start og landingsegenskaber.
4. Vedligeholdelse.
Daglige og periodiske eftersyn/vedligehold, eftersyn efter skader, reparationer og trimning, fagmæssig udførelse.
5. Valg af paraglider.
Færdighedsniveau, type flyvning, ydelse, flyveegenskaber og vægtområde. Brugsområde og personlige ambitioner.
EN paraglider skærmtype og certificeringsbeskrivelse er vedlagt som bilag 6 på engelsk.
6. Valg af seletøj.
Typer seletøj, erfaringsniveau.
7. Ydelser.
Minimumsynk, max glidetal, max fart, penetrerings- og svingevne.
8. Sikkerhedsudstyr.
Hjelm, støvler, handsker og beklædning.
9. PG-nødskærm.
Daglige og periodiske eftersyn og vedligehold.
Mennesket:
1. Fysiske faktorer.
Form og styrke. Alkohol og lægemidler. Hyperventilering. Vertigo forårsaget af flyvning på grund af flyvning i dårlig sigt, miste retningssansen og kontrollen ved op- og nedture.
2. Psykiske faktorer.
Ængstelse, frygt for højder. Stress. Selverkendelse af egne og udstyrets begrænsninger, selvtillid kontra overdreven selvtillid (Ikaros syndromet).
Indre og ydre pres, ambitioner, gruppeerkendelse, “at kunne sige nej”, “at kunne gå ned”. Selvdiciplin.
3. Indlæringsproces og miljø.
PARAPRO systemet, målsætning, beskrivelse, sikkerhed, motivation, individuel progression.
4. Adfærd/Airmanship.
a. Flyvningens natur: Man er hele tiden i fart og afhængig af denne for at holde sig flyvende, du kan ikke stoppe eller reversere.
b. Flyvningens proces: Indsigt, vurdering, beslutning og handling.
Variable elementer kontra de ubetingede elementer. “Hele tiden at være foran det som sker”.
c. Kommando princippet: Nødvendigheden af at fuldføre enhver påbegyndt flyvning, faren ved panik og handlingslammelse.
Love og regler:
1. Trafik- og Byggestyrelsen (TBST):
Bestemmelser for civil luftfart (BL).
Bestemmelser om flyvning med dragefly BL 9-5 med henvisninger til referencedokumenter. (VFR) Visuelle flyveregler (Opnås i Grønland ved svæveflyveteori (S-teori)).
Luftrumsbeskrivelser (CTR og TMA), kontrolleret og ukontrolleret luftrum, trafikinformationer, anden lufttrafik. Kortmateriale, ICAO-kort.
2. Driftshåndbog.
PARAPRO-Grønland. Kalaallit nunaani Inuit Aarsaartartut Kattuffiat (KNIAK).
3. Diverse regler.
Klub, skoling- og træningsregler, lokale- og flyvestedsregler.
4. Skik og brug.
PG-folkets adfærd. På flyvestedet overfor grundejere og andre. Forhold til landmænd, myndigheder, lokalbefolkningen, tilskuere, andres behov og aktiviteter.
5. Uheldsrapportering og brug af rapporteringsskemaer.
Praktisk flyvning og flyvesikkerhed:
1. Trænings- og sikkerhedsanbefalinger.
2. Planlægning/observation.
Flyvningens proces. Information/observation, vurdering, beslutning og handling. Opstil flyveplan.
3. Forberedelser.
Standardiserede rutiner og kontroller, dobbelte kontroller af kritiske faktorer.
4. Flyveøvelser.
Øvelsesrækken (færdighedskrav) gennemgået: Beskrivelse, hensigt, procedure, udførelser, fejl og farer.
5. Kritiske-, farlige- samt nødsituationer.
Deres årsag, undgåelse, genkendelse og korrektioner.
a. Dårlige forberedelser: Udstyrsfejl.
b. På jorden før start: I vindstød og stærk vind: Tab af kontrol.
d. Dårlig startteknik: Dårlig kontrol af luftfyldt skærm. Dårlig fart- og retningskontrol. Stall, tab af kontrol. Sving tilbage. Hægtning af liner. At komme ind i seletøjet, osv.
e. Vindforhold: Vindstyrke, stærk vind, sidevind, ujævn vind, vindspring, uventet løft, afdrift, drift ind i bakken. Turbulens, hjørneeffekt, vindgradient, vindskæring.
f. Crash/nødlanding: Undgåelse, forholdsregler, samlede ben, undgå høje træer, bebyggelse, vand, højspænding.
g. Start over 1500 meter: Lufttætheden aftager med højden, større groundspeed i starten.
h. Kritiske øvelser: Flyvning tæt ved terræn og forhindringer. Langsom flyvning og 360 grader sving. Start i vind uden assistance.
i. Ukendte faktorer: Nyt flyvested, uventede eller ukendte forhold, ny skærm eller sele, nye øvelser eller opgaver. Start i vind alene, teknik og farer.
j. Fysiske eller psykiske faktorer: Stress, pres, fysisk træthed, frygt, lægemidler og alkohol.
k. Dårlig “airmanship”: Overvurdering af egen evner og/eller undervurdering af flyve-forhold, -sted, udstyr eller øvelse/opgave.
l. Vertigo: Flyvning med reduceret sigtbarhed.
m. Kombinationer: Af to eller flere af de ovennævnte faktorer øger faren for uheld betydeligt.
n. Nødøvelser: Brug af PG-nødskærm. Landinger i vand, træer, ujævn terræn, bebyggelse, med forhindringer i området, elektriske ledninger.
o. Ulykker/uheld: Assistance og rapportering.
Førstehjælp.
1. Principper. De vigtigste principper ved førstehjælp.
2. Hovedregler for førstehjælperen.
3. Genoplivning.
4. Bevidstløshed.
5. Cirkulationssvigt.
6. Blødninger.
7. Sårskader.
8. Brud.
9. Elektriske brandskader.
10. Lokale frostskader.
11. Generel nedkøling.
12. Mental førstehjælp.
13. Lægge bandage.
14. Transport af tilskadekommende.
PARAPRO, Trin 2, Erfaringskrav:
1. Totalt et minimum af 6 vellykkede flyvedage.
2. Totalt et minimum af 30 vellykkede flyveture, hvor af 10 skal være højdeglidningsture, det vil sige flyvning i en højde hvor eleven kan manøvrere frit så de nødvendige øvelser kan indlæres, og/eller skræntflyvningserfaring, hvor elevens færdigheder viser at han/hun selvstændigt kan opretholde sikkerheden for sig selv og andre ( 1 til 2 timers skræntflyvning).
PARAPRO, Trin 2, Airmanship krav:
Instruktøren skal være overbevist om, at eleven er i stand til at varetage sin egen og andres sikkerhed under bakke- og højdeglidning indenfor de retningslinjer, som er givet.
Uddannelse:
Førstehjælp, materiel lære, love og regler (BL 9,5) og aerodynamik
PARAPRO trin (1 og) 2 progressionskort:
Progressionskort er vedlagt i bilag 8.
PARAPRO Trin 3, Let flyvning, Pilot.

Let flyvning (basic soaring) er flyvning i lette hang (til 7 m/s) eller termikforhold, uden stød eller turbulens, med god afstand til terræn, hindringer og anden trafik.
Trænings- og sikkerhedsanvisninger:
Hensigten med dette trin er at indføre eleven i svævning, samt at føre eleven frem til at blive pilot, således at han/ hun på egen hånd, bliver i stand til at varetage sin egen og andres sikkerhed under flyvningen.
Svævning: Har mange trin i sig selv, med stigende sværhedsgrad, fra lette forhold og øvelser med god sikkerhedsmargin til marginale eller ekstreme forhold med minimale marginer. Svævning ser enkelt ud, og på en måde er det også nemt, når man “mestrer kunsten”. Dette må ikke forlede nogen til at tro, at det er så enkelt, at det ikke skal læres med stor forsigtighed og kontrolleret progression. Manglende indsigt, fejlvurdering, fejlmanøvrering, chancetagning eller ligegyldighed, kan let ende med et alvorligt uheld. Såsom medvindsdrift og styrt ind i bakken, eller i rotor i læsiden, eller i turbulens med fare for tab af kontrol.
På dette trin får man mere tid i luften til at man kan få automatiseret sine bevægelser. Der er imidlertid mindre plads til fejl. Forsigtig planlagt progression er derfor meget vigtig. Øvelserne bør i begyndelsen være enkle og udføres med gode marginer. Her kræves god forberedelse, god planlægning og præcis og hurtig manøvreringsevne. Specielt vigtig er en god startteknik og kontrol. Man må være i stand til at flyve koordinerede sving med et minimum tab af højde, samtidig med, at man tager hensyn til afdrift og afstand til anden trafik og terrænet. Man skal også kunne korrigere øjeblikkeligt med mindst mulig tab af kontrol og højde.
At blive pilot: Man skal nu slippes løs for at kunne udvikle sig videre, og man har fortsat meget at lære, for at kunne udnytte de muligheder der findes. Man vil få mulighed for at vise godt “airmanship” herunder selvdisciplin og forsigtighed. Det kan ofte være nødvendigt at lade være med at flyve eller at flyve med gode marginer. Ideen er, at man skal vise, at man er i stand til selv at tage ansvaret og vide, hvor ens egne grænser går, og hvornår man behøver yderligere instruktion.
Man har ikke længere en instruktør, som tager ansvaret. Dette stiller store krav til ens personlighed. Man må huske på at det nu er en selv der skal tage hensyn til andre og ikke omvendt.
Der skal advares mod: For hurtig progression, overmod, uopmærksomhed, uvidenhed, at tage chancer, fejlvurdering og manglende færdigheder. Man opererer i stærkere vind med mindre marginer end tidligere trin. Allerede før start kan der ske uheld. Vinden kan fange skærmen, og man kan blive trukket bagover. Dårlig startteknik, manglende kontrol af og fejlretning på skærmen under løb og start uden, at skærmen står perfekt, kan hurtigt få alvorlige følger. Man bør få assistance ved start i vind og turbulente forhold. Endvidere skal man være meget forsigtig med forholdene. Kraftig vind og turbulens kan hurtig føre een over på læsiden eller til afdrift hen over ukendt/farligt terræn.
Der skal også advares mod: det såkaldte “mellemstadiesyndrom” eller “Ikarossygen”, som betyder, at man nemt tror, at man ved og kan det meste, og at hverken een selv eller udstyret har begrænsninger. (Som bekendt var det Ikaros, som var den første, der slog sig ihjel på grund af den indstilling).
Elever tillades kun at flyve: Med instruktør eller pilot med min. Trin 3 til stede,
I lette jævne forhold med bredt løftbælte, eventuelt jævn termik, i god afstand fra terrænet, således at han/hun kan manøvrere med god margin ti landen trafik og til terrænnet. Sving efter start tillades ikke før stabil flyvefart, retning ogflyvestilling (i selen) er opnået. Hang-flyvning i marginalt løft, i stærk vind (over 8 m/s), i turbulens, klippestart, start i sidevind, eller landinger ind mod bakken (hillsidelanding) er heller ikke tilladt.
Når alle krav er opfyldt og man er blevet pilot, kan man flyve friflyvning og søge yderligere instruktion efter egen vurdering, eller hvis sikkerhedens krav og lokale, flyvesteds, eller organiseret flyvning kræver højere trin. Man anbefales at gå meget forsigtigt frem, og i begyndelsen bruge ovenstående regler for elevflyvning som sikkerhedsvejledning.
Kun erfarne piloter bør flyve på avancerede flyvesteder, nær terrænet, i marginale, stærke eller turbulente forhold, eller i “tæt trafik”.
Før man går videre til næste trin skal man have bred erfaring fra forskellige flyvesteder og forhold. Flyvningen bør automatiseres, således at reaktionerne er hurtige og korrekte i de forskellige situationer/øvelser, man skal beherske.
PARAPRO Trin 3, Kundskabskrav:
Aerodynamik:
1. Repetition, og mere om:
2. Stall:
Ved starten, i stød og turbulens, i løftgradient, i drej og løftgradient, i vindgradient (medvindsdrej).
3. Hastighedspolar:
Ydelse, vurdering af glidetal, glidevinkel og minimum synk med tilhørende flyvefart: I mod- og medvind, i løft og synk, med varieret vingebelastning, i forskellig lufttæthed, i drej med varieret krængning.
4. Vindeffekt:
Afdrift og krappevinkel. Afdrift og korrektion i drej. Mod- og medvind, penetration.
5. Randhvirvler:
Bag andre skærme, fly og helikoptere.
Meteorologi:
1. Repetition, og mere om:
2. Vindkraften:
Øger med kvadratet af hastigheden. Effekter og farer, på bakken, ved start, i luften og ved landing.
3. Skræntvind. Opdrift, løft
a. Faktorer/årsager: Form og stigning på terrænet, vindretning.
b. Komponenter: Horisontal og vertikal, gradient, acceleration, stærkeste løft, stærkeste modvind.
c. Farlige forhold og områder: Læsiden, turbulens, rotorer, stærke gradienter og vind.
d. Sikre og gode forhold: Vindsiden, opad og foran skrænten.
4. Bølger:
a. Faktorer: Terræn, vindretning og styrke.
b. Tegn: Høj vindstyrke, lenticularis, rotorskyer.
c. Farer: Rotorer, penetration, stærkt løft, store højder, hypoxia (iltmangel), kulde.
5. Termik:
a. Faktorer: Instabilitet, temperaturgradient, terræn, solindstråling og opvarmning.
b. Tegn: Temperaturfald med højden, vindskifte og stød, Cumulusskyer.
c. Farer: Vindkast og turbulens, stærk løftgradient.
d. Sikre og gode forhold: Store termikbobler, jævn og moderat gradient, let til jævn vind.
6. Front løft: Kold-front beskrivelse.
a. Faktorer: Luftmasser, fra højt til lavt tryk, instabilitet.
b. Tegn: cumulusskyer, drivende skydække, skygader, vindstød og vindskift, temperaturvariation.
c. Farer: Høje vindstyrker, stærkt løft, vindskift og stød, turbulens.
7. Skyer:
Cumulus, cumulunimbus, rotorskyer, stratusskyer, bølgeskyer.
8. Vejrudsigter:
Aktuelle (METAR), udsigter (TAF). Tydning af kort.
9. Vejr-tegn: Læsning af vejret og forhold i terrænet, på havet og i luften.
a. Måling: Af vind, tryk, fugtighed og stabilitet.
b. Skyer: Tilhørende vejr og forhold.
c. Læsning af vind i terrænet og på havet.
Skærm og udstyr:
1. Repetition, og mere om:
2. Design faktorer:
Luftdygtighed, ydelse, flyveegenskaber.
3. Vedligeholdelse:
Dagligt og periodisk eftersyn, reparationer.
4. Justeringer:
For maksimal ydelse efter forholdene.
5. Instrumenter:
Variometre, højdemålere, fartmålere.
6. Tøj og udstyr:
Til udholdenhed, højde og kulde.
7. PG-nødskærm:
Daglig og periodisk eftersyn og vedligehold.
Mennesket:
1. Repetition og mere om:
2. Piloten:
“Airmanship”, egenskaber og evner, ansvar, kommando og kontrol. Beherskelse af flyvningens natur og proces.
3. Fysiske faktorer:
Vertigo (flyvning i dårligt sigt, mister retningssansen og kontrollen med op og ned), hypoxia (iltmangel), kulde, udmattelse, dehydrering.
Love og regler:
1. Repetition, og mere om:
2. Myndighederne:
Luftrummet og anden lufttrafik.
a. Kontrollerede flyvepladser og luftrum: Kontrolzoner, terminalområder, luftveje, flyvekontroltjenesten, VFR/IFR trafikmønstre, regler for flyvning, VFR-reglerne for mindste sigt og afstand fra skyer.
b. b. Ukontrollerede flyvepladser og luftrum: Trafikinformationer og tjenesten, VFR/IFR trafikmønstre, regler for flyvning. VFR reglerne for mindste sigt og afstand fra skyer.
c. c. Andet luftrum: Restriktioner, farer og forbudte områder.
3. Lufttrafikreglerne.
4. Informationskilder:
ICAO kort, AIP, AIC, NOTAMs.
Hvor købes disse: Luftfartsvæsenet, NAVIAR i Grønland.
5. KNIAK’s driftshåndbog:
Progressionstrinene, specielt PARAPRO Trin 3: Let hang og termikflyvning.
Vigepligtsregler, generelle, på skrænt og i termik.
6. Skik og brug:
Adfærd overfor grundejere og tilskuere.
Praktisk flyvning og flyvesikkerhed:
1. Repetition og mere om:
2. Trænings- og sikkerhedsanbefalinger.
3. Forberedelser.
Standardiserede rutiner og kontroller, dobbelt kontrol af kritiske faktorer.
4. Flyveøvelser.
Øvelsesrækken (færdighedskrav) gennemgået: Beskrivelse, hensigt, aerodynamik, procedurer, udførelser, fejl og farer, toplandinger.
5. Kritiske-, farlige- samt nødsituationer.
Deres årsag, undgåelse, genkendelse og korrektioner. Øvelser og simulering.
a. På jorden før start: I vindkast og stærk vind.
b. Dårlig startteknik: Forkert brug af og forkerte kommandoer til hjælpere. Dårlig kontrol af luftfyldt skærm før starten. Dårlig fart- og retningskontrol. Stall, tab af kontrol. Sving tilbage. At komme ind i seletøjet. Vigtigheden af hjælpere ved start i vind.
c. Stall: I vindstød. I turbulens. I løftgradient. Nær terrænet. I sving.
d. Indklap / Front kollaps: I turbulens, nær terrænet.
e. Vindforhold: Marginalt løft, stærk vind, vindspring, turbulens, rotorer.
f. Usædvanlige flyvestillinger: I turbulens, akrobatik, flyvning i nærheden af skyer.
g. Kritiske øvelser: 360 grader sving. Retur til løftet, flyvning nær terræn, toplandinger, landing ind på en skråning (hillside-landing). Stall i sving. Spin. Spiral.
h. Ukendte faktorer: Nyt flyvested, uventede eller ukendte forhold, ny skærm eller seletøj, nye øvelser eller opgaver.
i. Fysiske og psykiske faktorer: Stress, pres, træthed, frygt, lægemidler og alkohol.
j. Dårlig airmanship: Overvurdering af egne evner og/eller undervurdering af flyvested, forhold, udstyr eller øvelser/opgaver.
k. Vertigo: Flyvning med reduceret sigtbarhed og i skyer.
l. Kombinationer: Af to eller flere af de ovennævnte faktorer øger faren for uheld betydeligt.
m. Nødøvelser: Brug af PG-nødskærm. Landinger i vand, træer, ujævn terræn, bebyggelse, med forhindringer i området, elektriske ledninger.
n. Ulykker/uheld: Assistance og rapportering.
Førstehjælp:
1.repetition af kundskabskravene til PARAPRO Trin 2.
PARA PRO Trin 3, Færdighedskrav:
1. Repetition:
Øvelserne fra de foregående trin mestres.
2. Planlægning.
Flyvningen proces. Bestem flyveplan.
3. Forberedelser.
Udlægning, klargøring, før flyvningscheck.
4. På bakken før start:
Kontrol, skærmen som evt. vindfang, assistance, rigtig fremgangsmåde.
5. Start i vind:
Med assistance, rigtige procedurer/instruktioner. Startstilling, sidste check, jævn acceleration, fart og retningskontrol. Flyvestilling / ind i selen.
6. Minimum synk øvelser.
Fartkontrol, koordinerede sving (højre og venstre), min. højdetab, uden tegn på stall.
7. Vindkorrektionsøvelser / Manøvrering i løft.
8-tals flyvning, korrektioner for vind, drej. Manøvrering i forhold til terræn og anden trafik, Være opmærksom.
8. 360 graders sving:
Alm. flyvefart og på minimum synk, højre og venstre, svag til medium krængning, uden tegn til stall. (Sikker højde og afstand).
9. Indklap:
2-3 celler på en side og på begge sider. (Sikker højde og afstand).
10. Flyvning:
Indgang, drej og manøvrering i løft, korrektion for gradient, effektivitet, uden tegn på stall.
11. Præcis indflyvning og landing.
Udført på en sikker måde og indenfor et område, som på forhånd er anvist af instruktøren.
12. Toplandinger.
PARAPRO Trin 3, Erfaringskrav:
1. Totalt et minimum af 60 vellykket flyveture og totalt 20 flyvetimer.
2. Minimum 5 flyveture à 20 minutters varighed i løft.
3. Totalt over 2 flyvetimer i løft.
4. Minimum haft paraglider flyvebevis i 3 måneder.
PARAPRO Trin 3, Airmanshipkrav:
Instruktøren skal være overbevist om, at eleven er pilot dvs. at han/hun kan operere selvstændigt og samtidigt varetage sin egen og andres sikkerhed samt sportens og unionens øvrige målsætninger.
Uddannelse:
Repetition af PARAPRO trin 2, MYB, meteorologi, evt. svæveflyve teori
PARAPRO trin 3 progressionskort:
Progressionskort er vedlagt i bilag 8.
PARAPRO Trin 4, Avanceret flyvning
Avanceret flyvning (advanced soaring) er flyvning i krævende løft, såsom marginale, kraftige og/eller turbulente hang- og termikforhold.
Trænings- og sikkerhedsanvisninger:
Målet med dette trin er at sørge for, at piloten er klar til at flyve avanceret paragliding sikkert, også under pres, såsom i opvisnings- demonstrations- og konkurrenceflyvning.
Dette trin har turbulens og små marginer som stikord. Man må kunne operere nær grænserne for, hvad man selv og udstyret kan klare. Selv om man selvfølgelig bør give sig selv og udstyret visse sikkerhedsmarginer, må man være forberedt på, at disse kan blive overskredet. Godt kendskab til nødprocedurer, såsom genkendelse og korrekt udgang af stall, spinds, spiraler, og usædvanlige flyvestillinger såvel som brug af faldskærm, er helt nødvendig. Man må have kendskab til ydelseskurven og rigtig flyvefart (hastighedspolare) samt konstruktions-og belastningsbegrænsninger for aktuelle skærme, udstyr m.v.
Avanceret paragliding kræver årvågenhed, højt udviklet observation- vurderings og beslutningsevne og ikke mindst handlekraft. Der er kun lidt eller ingen tid til overvejelser og fejlreaktioner i de forskellige situationer. Man må være forberedt ved nøje planlægning, såvel som at man hele tiden er foran det, der sker, således at man i kritiske situationer reagerer rigtigt uden unødig tidstab.
For at få bedst mulig ydelse, må ens færdigheder og kendskab til udstyret være højt udviklet. Man må, ofte nær terrænet og i turbulente forhold, beherske det lave fartområde, med alle typer drej, fra flade til krappe og med varierende krængning under drejet, samtidig med at man holder øje med terrænet og anden trafik.
Der skal advares mod: FOR vanskelige forhold. Her kan der være store kræfter på spil, som uanset færdighed og erfaring kan føre til tab af kontrol og defekt på skærm eller udstyr. Man må ikke overvurdere sig selv eller udstyret. Hvis man møder kraftig turbulens, må man holde hovedet koldt, og flyve lige frem eller eventuelt med svage drej. Panikagtig manøvrering giver et større faremoment til den enkelte situation og kan have meget uheldige konsekvenser. En fare er kollaps og tab af kontrol nær terrænet. Sker dette er rigtig reaktion livsvigtig. Dette sker ved hjælp af de 3 gyldne regler
1. Retningskorrektion (modsat brems)
2. Pumpe den kollapset side ud. (lange hårde pump)
3. Dæmper et evt. fremadrettet dyk. (brems på begge sider)
Elever må under ingen omstændigheder flyve avanceret paragliding.
Piloter skal have et flyvebevis, der svarer til trinet for avanceret paragliding til opvisnings-, demonstrations- og konkurrenceflyvning, eller hvor lokale bestemmelser kræver det.
Før man går videre til næste trin skal man have vist, at man behersker at vurdere forholdene således, at man kan skelne mellem acceptable og uacceptable forhold, set i relation til sikkerheden. Man bør vise at man kan finde og udnytte alle former for løft.
PARAPRO Trin 4, Kundskabskrav:
Repetition af PARAPRO Trin 3, specielt:
Aerodynamik:
1. G-belastninger:
a. Versus manøvrering i turbulens, drej, udredning af kollaps og flyvefart.
b. Rigtig flyvefart i turbulens. Stabilitet. Hastighedspolarer.
Meteorologi:
1. Termik:
a. Hvordan, hvor og hvornår.
b. Instabilitet, temperaturgradient.
c. Bedste termikforhold, sted(er). Tid: Året, døgnet.
d. Typer termik, farlige termikforhold, tørtermik.
e. Tegn: Cumulus, cumulunimbus, skygader, vindstød, og skift.
2. Bjergforhold:
Bølger, turbulens, store højder.
3. Farlige forhold:
Kraftig vind. skyer, cumulunimbus, bølger, kraftig turbulens.
Skærm og udstyr:
1. Begrænsninger:
Belastninger, hastigheder, flyvestillinger, strukturelle brud.
2. Stabilitet: Profiler, udredning af klap, selvopretning.
3. Love og regler:
Repetition af Kundskabskrav til PARAPRO Trin 3.
Førstehjælp:
Repetition af kundskabskrav til PARAPRO Trin 2.
PARAPRO Trin 4, Færdighedskrav:
1. Repetition:
Øvelserne fra foregående trin beherskes.
2. Planlægning:
Flyvningens proces, lave flyveplan.
3. 360 graders sving:
På minimum synk, flade, højre og venstre.
4. 360 graders sving:
Hårde, højre og venstre.
5. 360 graders sving:
Varieret krængning i 180 graders intervaller, fra svag til krap.
6: Nedstigningsteknikker:
Gennemføre manøvrer for hurtig og sikker nedstigning.
7. Hang:
Start og flyvning.
8. Termik:
Start og flyvning.
9. Marginalt løft:
Start og flyvning.
10. Stød og turbulens:
Start og flyvning.
11. Trafikregler:
Flyvning i hang og i termik sammen med andre skærme.
Det anbefales, at de avancerede flyveøvelser udføres på sikkerhedskursus hvor piloterne får kyndig vejledning af erfarne instruktører. Der advares kraftig imod selv at forsøge at udføre øvelserne.
PARAPRO Trin 4, Erfaringskrav:
1. Minimum 30 flyvetimer.
2. Minimum 10 flyvetimer på hang.
3. Minimum 2 time termikflyvning fordelt på minimum 3 flyveture.
4. Minimum have haft paraglider flyvebevis i 12 måneder.
PARAPRO Trin 4, Airmanshipkrav:
Piloten skal være i stand til at varetage sin egen og andres sikkerhed under udøvelse af avanceret paragliding herunder i opvisnings- demonstrations- og konkurrenceflyvning, og i øvrigt hvor dette trin kræves.
PARAPRO trin 4 progressionskort:
Progressionskort er vedlagt i bilag 8.

PARAPRO Trin 5, Distanceflyvning, Pilot
Distanceflyvning (Cross Country) er flyvning, som udnytter svævning til at flyve distancer væk fra og eventuelt tilbage til det lokale flyvested.
Trænings- og sikkerhedsanvisninger:
Målet med dette trin er at gøre piloten i stand til at flyve sikker distanceflyvning, dette også under pres, såsom i opvisning, demonstrations- og konkurrence-flyvning.
Dette trin har stort set ubegrænsede muligheder, fra korte enkle ture til virkelig krævende langdistanceflyvninger hvor, hvis forholdene tillader det, pilotens evner og vilje sætter grænserne.
Her bliver ens evner som pilot, dvs. kundskaber, færdigheder, erfaring og “airmanship” sat på den højeste prøve. Man må kunne planlægge, administrere og gennemføre flyvningerne indenfor sikkerhedens krav, samtidig med at maksimal udnyttelse af udstyr og forhold fordres, for i det hele taget at nå langt. Der kræves god kendskab til lufttrafikregler og luftrummet. Man må i henhold til flyvningens omfang og de rådende forhold, kunne planlægge korrekt udstyr til turen (tøj, hjælpemidler og nødudstyr), nødvendig transport og hentning, evt. radioforbindelse og procedurer ved brug i en nødsituation, såsom landing og eventuel skade, i øde og uvejsomt terræn.
Distanceflyvning kræver evnen til at kunne finde alle former for løft, samt korrekt manøvrering i løft og synk områder. Man må kunne vurdere terrænet og forholdene, således at man undgår landinger, hvor det er ulovligt eller, hvor der er risiko for at skade sig selv eller andre, samt landinger i øde og uvejsomt terræn.
Man må hurtigt kunne vælge det bedste landingssted ud, hvis man må ned, og hvis det er nødvendigt kunne foretage en præcisionsindflyvning til et meget lille landingssted, eventuelt over forhindringer. Dette, fordi eventuelle skader man pådrager sig ved en dårlig udelanding, kan få de alvorligste konsekvenser.
Der skal advares mod at flyve distanceflyvning ind i uvejsomt terræn, over terræn, hvor der ikke findes muligheder for sikre landinger, og over vand. Man skal altid sørge for, at der er nogen, som ved hvor man flyver, og at der kan iværksættes en eftersøgning, hvis det er nødvendigt. Hvis der er mulighed for udelanding, væk fra befærdet område, bør man pakke en nødpakning som passer til forholdene, herunder nødblus.
Elever tillades ikke under nogen omstændigheder at flyve distanceflyvning.
Piloter må være indehaver af flyvebevis som tillader distanceflyvning for at flyve konkurrenceflyvning eller opvisningsflyvning på dette trin.
PARAPRO, Trin 5, Kundskabskrav:
Navigation:
1. Planlægning:
Indhentning af informationer om vejret, terræn, flyvesteder, luftrum, flytrafik og faremomenter. Brug af kort og andre publikationer, lufttrafik og vejrtjenesten.
2. Vejrtjenesten:
Hvor og hvordan fås vejrinformationer.
3. Tydning af vejrrapporter:
Aktuelt (METAR), udsigt (TAF), Område (IGA), kort.
4. Tydning af vejr:
Vejrtegn, genkendelse af acceptable og farlige forhold.
5. Luftrum og lufttrafik:
a. Kontrolleret luftrum: Luftveje, terminalområder, kontrol-zoner og forbudte områder.
b. Ukontrolleret område: AFIS og andre flyvepladser. Farer, restriktioner og forbudte områder.
c. Militærtrafik: Øvelsesområder, fotografering fra luften.
d. Naviar står for alt undtagen BL: AIC, AIP, NOTAM, ICAO-kort.
6. Brug af kort:
Planlægning af flyverute: Farligt/øde terræn, alternative flyveruter, landingsområder. Samarbejde og hentning.
7. Udstyr:
For højde og kulde. Nød- og førstehjælpsudstyr. Overlevelses- udstyr. Varslings- og radioudstyr.
8. Standard procedurer:
Signaler, hentning.
9. Nødprocedurer:
Varsling, eftersøgning af savnede.
PARAPRO Trin 5, Færdighedskrav:
1. Repetition:
Øvelserne fra foregående trin beherskes.
2. Planlægning:
Flyvningens proces, lave flyveplan.
3. Svævning:
Søg efter og udnyttelse af alle typer løft. Flyvning i løft og synk, mod- og medvinds. Rigtig brug af hastighedspolarer.
4. Skræntstart:
I svag vind.
5. Sidevindsstart:
Maksimal vindretning indtil 45 grader på startretning.
6. Udelanding:
Præcisionsindflyvning til ukendt landingsområde: Valg af landingssted, indflyvning, kontrol af fart og glidevinkel.
7. Uddannelse:
Bestået S-Teori og eller PPL-teori.
PARAPRO Trin 5, Erfaringskrav:
Samme som til trin 4, samt:
1. Minimum 60 flyvetimer.
2. Mindst 5 distanceture i varieret løft (ren hangflyvning og flyvning langs samme hang/skrænt godkendes ikke).
PARAPRO Trin 5, Airmanshipkrav:
Piloten skal være i stand til at varetage sin egen og andres sikkerhed, herunder i opvisnings- demonstrations- og konkurrenceflyvning, og i øvrigt hvor dette trin kræves.
PARAPRO trin 4 progressionskort:
Progressionskort er vedlagt i bilag 8.