KNIAK Kalaallit Nunaani Inuit Aarsaartartut Kattuffiat - Inuit paraglider union i Grønland

Ilinniartitsisut DEL 300

Del 300 - Instruktører.

Indhold:

310. Instruktørbeviser generelt.
320. Instruktørklasser.
330. Kommunikation og indlæring.
340. Indlæring.
350. Metode.
360. Gennemførelse af paraglider flyverkursus.
370. Idrætsskader.

310. Instruktørbeviser generelt:

311. Mindstealder:

Mindstealder for at få instruktørbevis er 18 år.

312. Udstedelse af instruktørbevis:

Udstedelse af instruktørbevis sker gennem KNIAKs sekretariat ved påstempling af instruktørens flyvebevis. Ingen har tilladelse til at udføre selvstændig instruktion, indenfor KNIAKs regi, uden gyldigt instruktørbevis.

313. Inddragelse:

Indehaver af instruktørbevis, udstedt af KNIAK, må påregne, at dette kan inddrages ved misbrug eller hvis gældende bestemmelser bliver overtrådt.
Bestyrelsen i KNIAK inddrager instruktørbeviset, og fastsætter længden af inddragelsen. Pågældende instruktør har ret til at fremføre sit syn på sagen for bestyrelsen, før sagen behandles.

314. Fornyelse:

En erklæring fra klubben / klubbens chefinstruktør gælder som dokumentation for fornyelse af instruktørbeviser. Denne erklæring må bekræfte, at instruktøren har været aktiv som instruktør de sidste 3 år. I tillæg til denne erklæring forudsættes deltagelse på KNIAKs instruktørseminar, minimum hvert 3. år.
Instruktører klasse 2, som har taget instruktør klasse 1 i 3 års perioden, fritages fra seminarpligten i indtil 3 år efter kurset.

315. Gyldighed:

Instruktørbevis er kun gyldigt med gyldigt flyvebevis på det trin, som kræves for udstedelse af instruktørbeviset.
Gyldighedstid er 3 år.

320. Instruktørklasser:

PARAPRO Hjælpeinstruktør - Aktivitetsleder.
PARAPRO Instruktør Klasse 2 - Klubinstruktør.
PARAPRO Instruktør Klasse 1 - Chefinstruktør.

321. PARAPRO Hjælpeinstruktør: (evt. GIF-kursus).

Er en instruktørkandidat som assisterer en instruktør under skoling. En hjælpeinstruktør skal altid arbejde under kontrol og vejledning af en instruktør.

Opnåelse: For at blive hjælpeinstruktør må man:

-a. PARAPRO Hjælpeinstruktør er indehaver af PARAPRO flyvebevis/trin 3 eller højere.

-b. Er blevet orienteret om sine opgaver af en ansvarlig PARAPRO instruktør klasse 1 eller 2.

-c. Have gennemgået relevant teorimateriale/kursus udgivet af KNIAK, under vejledning af en ansvarlig instruktør klasse 1 eller 2.

322. PARAPRO Instruktør Klasse 2: (Klubinstruktør).

PARAPRO Instruktør Klasse 2: (Klubinstruktør):

Er en instruktør som kan drive selvstændigt kursus/oplæring af elever til PARA- PRO flyvebevis 1, 2 og 3, samt foretage "udcheck" på paraglidere og seletøj egnet for elever.
Skolingen skal ske i henhold til bestemmelser givet i denne håndbog og efter eventuelle retningslinjer og program givet af bestyrelsen for KNIAK.

Opnåelse:

For at opnå Instruktørbevis Klasse 2, må man:

-a. PARAPRO instruktører er indehavere af gyldigt PARAPRO flyvebevis trin 4 eller højere.

-b. Have tilsammen minimum 2 års flyveerfaring.
Bemærk: For PARAPRO instruktørkandidater kan bestyrelsen for KNIAK, dispensere for denne regel.

-c. Have deltaget på grundkursus for instruktører i paragliding, godkendt af KNIAK. (Gyldighed 3 år).

-d. Have virket som hjælpeinstruktør, hvor man skal vise rigtige instruktionsmetoder og give rigtige informationer, når en elev begår fejl.

-e. Anbefales af pågældende instruktør(er) man har været hjælpeinstruktør under. Instruktørerne skal også sige god for at pkt. d, ovenfor er opfyldt, samt at de anser kandidaten for egnet til at undervise i paragliding.

Undtagelse: SAFEPRO instruktører Klasse 1 eller 2 kan konvertere sit instruktørbevis til PARAPRO instruktørbevis Klasse 2 ved at:

-a. Indehave gyldigt PARAPRO flyvebevis trin 4 eller højere.

-b. Enten have deltaget på paraglider-instruktør-konverterings-seminar, arrangeret af KNIAK, eller have været hjælpeinstruktør ved paraglider instruktion.

323. PARAPRO Instruktør Klasse 1: (Chefinstruktør).
Er en instruktør som selvstændigt kan arrangere kurser, videregående træning af paraglider piloter til alle flyvetrin, samt give godkendelse af alle typer, paraglidere og seletøj.
Aktiviteterne skal ske i henhold til bestemmelser givet i denne håndbog og efter eventuelle retningslinjer og program givet af bestyrelsen for KNIAK.

Opnåelse:
For at opnå Instruktørbevis Klasse 1, må man:

-a. Som PARAPRO instruktør være indehaver af PARAPRO flyvebevis trin 5.

-b. Have deltaget på instruktørkursus for Klasse 1 instruktører, godkendt af KNIAK.

-c. Have været indehaver af C2-bevis i mindst 1 år

324. Instruktør seminar

Instruktør seminar under KNIAK skal afholdes hver tredje år for C1, C2, hjælpe instruktører og kommende instruktører evt. i samarbejde med GIF.
Som udgangspunkt er det C1 instruktører under KNIAK der skal afholde seminar og skal minimum indeholde KNIAKs driftshåndbog.

I tilfælde af at man har behov for en ekstern instruktør, kan en instruktør underviser inviteres udefra til afholdelse af instruktør seminar.

325. Uddannelses- og vedligeholdelsesprogram

KNIAKs uddannelsesudvalg er ansvarlig for uddannelses- og vedligeholdelsesprogrammer i samarbejde med C1 og C2 instruktører.

Enhver, som foretager uddannelse og skoling, teori eller flyvning, indenfor KNIAK skal være i besiddelse af et gyldigt instruktørbevis, af den klasse som dette kræver efter disse bestemmelser. Instruktøren forpligter sig til uforbeholdent at følge disse regler, samt eventuelle andre instrukser givet af bestyrelsen for KNIAK. Her til kommer at BL9-5 stk. 5.1.1. skal iagttages:

5.1.1 Under uddannelse af en person betragtes instruktøren som føreren under forudsætning af, at han er med ombord. I andre tilfælde er instruktøren ansvarlig for, at eleven er behørigt instrueret til at gennemføre den planlagte flyvning.

330. Kommunikation og indlæring:

I det efterfølgende skal vi se hvordan vi lærer. Afsnittet handler om forhold, du bør tage hensyn til, når du skal hjælpe andre til at få kundskaber, færdigheder og holdninger i paraglider flyvning.
I bilag 7 er der supplerende afsnit om ”Træneradfærd og inddragelse af udøver” af Anders Wendel-Hansen

Kommunikation:
Din opfattelse af dig selv i rollen som instruktør, vil være afgørende for, hvordan du bliver opfattet, og dermed hvordan du kan overføre lærdom til andre.

Lad os starte med et relevant spørgsmål:

331. Hvad er en instruktør?
De fleste vil nok besvare dette spørgsmål på følgende måde: En instruktør er en person, som skal overføre færdigheder til elever i drageflyvning. Dette er en noget ensidig definition. Her er en lidt anden version: En instruktør er en person som samarbejder med eleverne, for at de skal nå sine mål! Med denne definition fremgår det at instruktion har to sider, - og at begge sider må arbejde sammen, mod de samme mål.

Hvad er en god instruktør?
En god instruktør er en person som får eleverne til at trives i paraglider flyvermiljøet, samtidig med at han/hun udvikler elevernes kundskaber, færdigheder og holdninger.
Som vi ser af denne definition, kræves der ret meget af en god instruktør. Der kræves ikke kun at du skal overføre teknisk viden, du skal på samme tid få eleverne til at føle noget for vores sport og vort miljø.
For at vi skal kunne nå disse høje mål, er det vigtigt, at vi som instruktører ikke anbringer os selv, højt hævet over eleverne. Vi må opfatte eleverne som samarbejdspartnere. På den måde undgår man den traditionelle opfattelse, hvor instruktører giver ordrer, og eleven adlyder. Vi skal samarbejde for at nå et fælles mål.
Samarbejde forudsætter et "giv og tag" forhold. Det betyder at vi som instruktører skal give meget, men vi skal også modtage fra eleverne.

Instruktør -----> Elev

Illustrationen viser at instruktøren overfører eleven noget, uden at få noget tilbage. Det er kun instruktørens ord og handlinger som er vigtige. Det er en monolog.

Instruktør <------> Elev

Denne illustration viser et "giv og tag" forhold, hvor både eleven og instruktøren kan give og tage imod indtryk. Eleven og instruktøren kan snakke sammen. Vi får en dialog. Samarbejde forudsætter en dialog. I ethvert samarbejde er der et "giv og tag" forhold.
Når du skal lære noget videre til andre, foregår det som det som et samspil mellem dig og dem du står over for. Der foregår en kommunikation mellem jer.
Man skelner gerne mellem det man kalder verbal og non-verbal kommunikation. Med verbal kommunikation mener vi det vi siger og skriver til hinanden.
Lige så vigtig er den non-verbale kommunikation, som betyder at vi sender signaler til hinanden, uden at vi siger eller skriver noget. Det er meget vigtigt at du er opmærksom på at dine holdninger og adfærd, virker som signaler, eller som en slags sprog over for andre.
I og med at vi i paraglider flyveruddannelsen, betragter det holdningsskabende arbejde som meget vigtigt, må du gennemtænke disse forhold på forhånd. Du kan selvfølgelig være en udmærket tekniker eller instruktør i kundskaber og færdigheder, men samtidig en meget dårlig holdningsskabende leder.
Den måde du instruerer på, og den måde du omgås dine elever på er, helt afgørende for, hvordan det vil lykkes for dig at skabe holdninger. Du må arbejde bevidst og aktivt med netop dette.
Tidligere i dette afsnit blev det sagt at der i et instruktør/elev forhold, må være et "giv og tag" forhold.
Vi kan let forestille os at vi som instruktører skal give undervisning i kundskaber, færdigheder og holdninger. Men hvad skal vi tage imod. Kan disse elever, som er helt uvidende i vort fagområde, give os noget? Selvfølgelig kan de det. Husk at det er dem som føler på deres krop, hvordan din instruktion virker.
Som instruktør må vi forstå hvad eleverne mener om deres situation, og hvilke ønsker de har. Vi er nødt til at tage godt imod både positiv og negativ kritik. Husk at det kræver ganske meget af dig at modtage kritik positivt, og gøre noget konstruktivt ved det.
Hvordan du er som person og instruktør, betyder meget for, om eleverne tør komme frem med kritik. Dette kræver nemlig stor tryghed i miljøet.
Eleverne skal føle sig trygge med:

- Instruktøren.

- Medelever.

- Omgivelser.

Lad os først se nærmere på forholdet elev - instruktør.

Her følger nogle råd om hvordan du bør optræde som instruktør, for at skabe en tryg elev - instruktør forhold:

- Vær positiv og sig at eleverne skal komme med kritik. Sæt tid af til dette sidst på dagen.

- Gør noget konstruktivt ved kritikken.

- Accepter eleven som menneske uanset hans/hendes færdigheder.

- Sørg for at dine kundskaber er gode nok til at kunne svare på spørgsmål. Det virker tillidsskabende.

- Vær kammerat, men fornægt ikke din autoritet som instruktør.

- Opfordre eleverne til at bruge "Håndbogen", således at de får mere viden om deres rettigheder, noget som gør kritikken mere konstruktiv.

- Forsøg at finde ud af hvad eleverne synes om dig som instruktør, og gør noget ved det.

Forholdet elev-elev:

Det er instruktørens ansvar, hvorledes gruppen fungerer indadtil. Forsøg at skabe tryghed mellem eleverne.

Her er nogle aktuelle punkter:

- Prøv at modvirke grupperinger, klikedannelser.

- Det kan være godt at tage initiativ til- og opfordre til - socialt samvær efter paraglider flyvningen.

- Tag konflikter op til diskussion.

- Samarbejd om løsninger.

- Prøv at få eleverne til at tage ansvar for hinanden. Dette kan gøres ved at påskønne eleverne, til at hjælpe hinanden, f.eks. med "paraglider line-check" og indklipsning af seletøj.

Forholdet elev-omgivelser.

Det forhold eleven får til omgivelserne betyder selvfølgelig meget for deres tryghedsfølelse i miljøet. Det er instruktørens ansvar at lægge forholdene således tilrette, at eleverne kan føle tryghed overfor omgivelserne.
Her er igen nogle aktuelle punkter:

Skolebakken/pladsen - kun for elever!

Instruktøren skal sørge for at skolingsbakken/pladsen ikke er et forlystelsessted for øvede piloter. Du husker måske selv hvordan det var som nybegynder, når du blev mødt med et latterbrøl fra erfarne flyvere, efter en lidt uheldig landing.

Skolebakker/pladser.

Følg Håndbogens retningslinjer for valg af skolebakker/pladser, på begynderniveau. Disse skal være sikre og opfordre til tryghed. Husk at der skal meget lidt til, for at eleverne føler sig utrygge på skolingsbakken.

Vejrforhold.

Send ikke eleverne ud i forhold, de føler sig utrygge i. Faren for at de bliver skræmt, og dermed mister lysten til sporten, er for stor.

Udstyr.

Hold altid udstyret i den bedste orden. Mangler og småskader virker ikke tryghedsfremmende på eleverne.

340. Indlæring.

Med indlæring mener vi noget, som giver varig forandring af adfærd og oplevelser, som følge af erfaring.
Når du står med en gruppe nybegyndere i paraglider flyvning, foran dig, er det vigtigt at du er opmærksom på at du på en måde lærer mere fra dig, end du måske selv er klar over. Du formidler bl.a. følelser, værdier, holdninger og positive/negative reaktioner. Det er ikke kun det du siger og gør, som påvirker eleverne, men hele din måde at være på. Også det du ikke siger, påvirker dem du omgås.
Det er derfor vigtigt at du kender dig selv og din måde at reagere på.

Som instruktør i paraglider flyvning, skal du lære eleverne:

- Kundskaber.

- Færdigheder.

- Holdninger.

341. Indlæring af kundskaber.

De kundskaber vi skal lære eleverne i paraglider flyvning, er relativt omfattende. Det er teoretiske emner som aerodynamik, mikrometeorologi, love og bestemmelser, teori om praktisk flyvning og førstehjælp, som er på tale.
De teoretiske kundskaber som kræves af eleverne, er helt nødvendige for oplæringen, og den videre udvikling, skal kunne ske planmæssigt og sikkert. Et hul i disse kundskaber kan forårsage vigtige huller i PARAPRO-muren, og derved være fatale.
Vi instruktører har et stort ansvar, når det gælder om at lære vore elever de teoretiske kundskaber, på en sådan måde, at de bliver omsat til den praktiske og holdningsmæssige udførelse af paraglider flyvning. De teoretiske kundskaber og den praktiske flyvning, må hele tiden ses i en sammenhæng, for at begge dele skal have den ønskede udviklende værdi. Det siger sig selv at teoretisk selvstudium, ikke har den ønskede virkning i dette tilfælde. De teoretiske kundskaber må sættes i sin rette sammenhæng af en instruktør, som kender denne gennem lang erfaring.
Vi vil her komme med nogle råd for at teoriundervisningen lettere kan knyttes til den praktiske flyvning.

Bliv ikke for teoretisk.

Tænk hele tiden på hvad der er målet for teoriundervisningen. Gå ikke længere end at eleverne kan forstå værdien af det. Teori for teoriens egen skyld har kun lidt værdi.
Som instruktør må vi hele tiden knytte de teoretiske kundskaber, til det som er interessant for eleverne, nemlig de praktiske flyveøvelser. På den måde for eleverne "knager" at hænge de teoretiske kundskaber på, og de vil lettere forstå grunden til at lære det.

Gå fra det praktiske til det teoretiske.

Dette er et andet kendt pædagogisk princip. Grunden til dette er at eleverne, må have noget at knytte teorien til. Dette betyder at teoriundervisningen før praktisk flyvning kun har lidt værdi. Man bør træne lidt praktik, før man går til den første teorilektion. Siden hen må teoriundervisningen gå parallelt med den praktiske træning. Således bliver den teoretiske oplæring aktuel, og vi har hele tiden noget at knytte oplæringen til.

342. Indlæring af færdigheder.

Paraglider flyvning er en sport, som stiller store krav til en rigtig teknik. Hvis vi har fejl i vores start- og landingsteknik, kan det være farligt. Ligeledes er det vigtigt for en god udvikling at vi lærer vore elever, en god og effektiv flyveteknik.
Siden der i paraglider flyvning stilles store krav til teknik, må der også stilles specielle krav til automatiserede bevægelser. Derfor må vor "feedback" til eleverne være effektiv.
Med feedback mener vi i denne sammenhæng at udøverne får en eller anden information om hvordan bevægelsen/teknikken blev udført.
Denne information kan komme på forskellige måder. F. eks. ved at instruktøren giver mundtlig information, ved at udøveren får mulighed for at se sig selv på film/video, ved at udøveren selv føler hvordan bevægelsen var osv.

Skal "feedback" være effektiv, må 3 centrale betingelser være opfyldt:

a) Feedback må være meningsfyldt for eleverne.

Brug et sprog som eleverne forstår. Det er også vigtigt at instruktøren hele tiden kontrollerer, at de korrektioner han giver, bliver forstået af udøveren, på en sådan måde at den kan overføres til bevægelserne.

b) Feedback direkte på bevægelserne.

Det gælder om at give en så nuanceret feedback som muligt, og så direkte på den aktuelle bevægelse som muligt. Det er med andre ord ikke nok at fortælle eleven at dette var "godt". Eleven skal også have at vide, hvad der var godt. Et eksempel kan være: "Det var godt. Du havde kroppen forover og hovedet lige ud under starten. Derfor kom angrebsvinklen og flyvefart rigtig".

c) Feedback må komme med det samme.

En udsættelse på sekunder vil normalt give reduceret indlæringseffekt. Udøveren glemmer meget hurtigt de impulser som er forbundet med bevægelsen, således at en forsinket feedback vil have en relativ lille effekt.
Dette betyder at feedback må komme umiddelbart efter landing, og slet ikke når eleven er kommet op igen, og er klar til en ny start. Her har vi en af de virkelig store fordele ved brug af radio i begynderskolingen. Eleven kan få feedback umiddelbart efter at øvelsen er udført.
Et meget aktuelt spørgsmål er hvor ofte man bør give feedback.
Forskning har vist at indlæringen sker hurtigst muligt, hvis man giver feedback ofte.
På den anden side, synes det som om, at hvis vi giver feedback for ofte, vil eleven glemme bevægelsen hurtigere end hvis vi sjældent giver feedback.
Det anbefales derfor at give hyppig feedback i begyndelsen, for at øge indlæringen og derefter trappe ned med øget automatisering, for at sikre bedst mulig hukommelse.

Positiv og negativ feedback.

- Positiv feedback = Understøttelse af en rigtig bevægelse.

- Negativ feedback = Påpegning af en forkert bevægelse.

Hvis man har valget mellem at give positiv eller negativ feedback, bør man vælge den positive.
Uanset om man anvender positiv eller negativ feedback, må instruktionen foregå med en positiv holdning, og i en positiv atmosfære. Man bør f.eks. vælge positive udsagn, hvis man skal påpege fejl. eks. I stedet for at sige "ikke benene frem" efter en dårlig landing, bør man sige "hold benene tilbage".
Under indlæring af teknik i paraglider flyvning, vil det være således at eleverne foretager en række bevægelser som ikke er helt rigtige. Instruktøren må derfor give positiv feedback, på de til enhver tid rigtige bevægelser, - selv om disse ikke er perfekte. Pas ligeledes på ikke at overdrive dette. Det kan ved
overdrivelse føre til at "næsten" rigtige bevægelser, bliver automatiseret.

350. Metode.

Helhedsmetode og delmetode.

Helhedsmetode = Indlæringsmetode der tager udgangspunkt i mindre dele af færdigheder, og træner på en del separat. Derefter sætter man delene sammen, til stadig større enheder, således at man til sidst, får den hele færdige øvelse.
I paraglider flyveruddannelsen har vi traditionelt, stort set holdt os til helhedsmetoden. Grunden til dette er vel slet og ret, at det er vanskeligt at træne startteknik uden en efterfølgende flyvning - kort eller lang - og landing. I den seneste tid har enkelte instruktører taget delmetoden mere i brug. Ved skolings-optræk kan man lære at flyve uden først at lære korrekt startteknik. Nogle bruger simulatorer for at træne rigtig angrebsvinkel og svingreflekser.
Som udgangspunkt bør det fremhæves, at en hel øvelse, ikke er summen af en række enkelte faktorer. Øvelsen vil i høj grad være afhængig af samspillet mellem de enkelte faktorer.
Fordelen ved helhedsmetoden er at de forskellige faktorer, som indgår i øvelsen, får mulighed for at fungere sammen, og at færdigheden udføres under naturlige stimuleringsforhold. Helhedsmetoden giver en god forståelse af hele øvelsen.
Når det gælder paraglider flyveruddannelsen, har vi gennem PARAPRO, fået et system som bygger på helhedsmetoden. Vi starter med at træne på hele øvelsen, og bygger denne forsigtigt og gradvist op, til at blive mere og mere avanceret.
På trods af dette, kan det nogle gange være positivt, at trække sekvenser ud, og træne dem. Eks. Brug af simulator til drejeøvelser, for at slippe af med "twisting" i bøjlen.

Instruktions- og problemmetode.

Instruktører i paraglider flyvning ved selvfølgelig en masse om sporten, og skal lære dette videre til eleverne. Dvs. at de fortæller hvordan det hele skal være. Eleverne kan da hurtigt kopiere det forklarede. Dette kalder vi instruktionsmetoden. Det kan være meget effektivt, hvis vi hurtigt skal nå et slutresultat.
Hvis vi kun anvender instruktionsmetoden, kan vi let komme i den situation at eleverne tillægger sig nogle dårlige vaner, og finder på nogle unoder. De bliver også let afhængige af instruktøren.
Instruktionsmetoden kan suppleres af noget vi kalder problemmetoden. Her stiller vi spørgsmål til eleverne, og finder på opgaver de selv må løse, enten alene eller sammen med andre. Eksempler på sådanne opgaver kan være at vurdere hinandens ture, eller løse en på forhånd given flyveøvelse. På den måde vænner eleverne sig til at arbejde selvstændigt, vurdere og tage beslutninger. De vil også føle glæde ved selv at mestre opgaverne.

Mængde og fordeling af teknisk træning.

Generelt kan man sige at jo flere gange man gentager en bevægelse, desto mere automatiseret vil den blive. Dette betyder ikke i praksis at jo mere træning, jo bedre. Ukorrekte bevægelser automatiseres på samme måde som korrekte.
Ud fra erfaringer på øvelsesbakken, ved vi at alle bevægelser, bliver mere og mere ukorrekte, efterhånden som eleverne bliver trætte, i løbet af dagen.
Her kommer nogle hovedsynspunkter, som anvendt med sund fornuft, kan være ledende med hensyn til mængde og fordeling af teknisk træning:

- Fordelt træning er sædvanligvis mere effektiv end koncentreret.

- Relativt korte øvelser er bedre end lange.

- Færdigheder lært over længere tid, huskes bedre, end færdigheder lært over kort tid.

- Teknisk træning med lav motivation kan virke mod sin hensigt.

- På højere færdighedsniveau, kan eleverne få mere nytte af koncentreret teknisk træning, end på lavere.

351. Instruktionsmetodik.

Verbal instruktion.

Instruktøren fortæller her hvordan øvelsen skal være. Det kan imidlertid være meget vanskeligt at overføre en forklaring til en bevægelse. Specielt i begynderinstruktion bør du som instruktør give en enkel og klar orientering, om hvad målet med dagens øvelser er, og derefter give eleverne gode muligheder for at prøve øvelserne. Først når de får lidt erfaring med øvelserne, har de et grundlag, for at modtage verbal instruktion.

Visuel instruktion.

Eleverne kan se øvelsen udført af andre, enten på film/video eller i virkeligheden. I paraglider flyveruddannelsen betyder dette oftest at en instruktør viser øvelsen.
Øvelser som vises af en instruktør, synes at give bedre resultater, end øvelser som bliver vist ved hjælp af film/video.

Manuel instruktion.

Instruktøren leder eller hæmmer elevens bevægelser direkte. Dette vil kunne hjælpe elever, som har vanskeligt ved at overføre det de ser eller hører, til bevægelser. Disse kan få en "nå ja" oplevelse ved manuel instruktion. I paraglider flyvning er det begrænset hvor meget man kan benytte manuel instruktion, men nogle muligheder findes dog. Et eksempel kan være at hjælpe eleven med at holde paraglideren rigtigt i startfasen, eller at eliminere "twisting" i sving ved "tørtræning".
Vort generelle råd til paraglider flyverinstruktører, er at man anvender alle tre instruktionsmetoder parallelt, men at der bliver lagt størst vægt på visuel instruktion.

Indlæring af holdninger "Airmanship"

I uddannelsen til paraglider flyver, står indlæring af holdninger/airmanship meget centralt. Som instruktør har vi et ansvar for at eleverne får de holdninger som PARAPRO forudsætter.
At videregive holdninger er ikke let, og det kræver meget af os som instruktører. Noget af det vigtigste vil være hvordan vi optræder som instruktører. Det bør være en selvfølge at vi skal være konsekvente i vore udtalelser, og at vi selv efterlever det vi siger. Vi må huske på "eksemplets magt". Det hjælper meget lidt at sige noget, hvis eleverne ser at vi handler i strid med vore egne ord.
Holdninger hos "garvede" piloter i klubben, betyder også meget for den holdningsskabende påvirkning af eleverne. Dette bør snakkes igennem på et klubmøde før begynderskolingen starter.

360. Gennemførelse af et paraglider flyverkursus.

Efter informationsaftenen vil I sikkert få en del tilmeldinger. Hvor mange I kan tage med på kurset, er afhængig af hvor mange instruktører og hjælpeinstruktører I råder over. Bemærk at ifølge KNIAKs Håndbog, må der højst være 8 elever pr. instruktør, til den praktiske del af uddannelsen. Dette tal kan øges med 4 pr. hjælpeinstruktør.
Får I ikke plads til alle tilmeldte på kurset, kan det være på sin plads at opstille en venteliste.

Gennemførelsen af kurset kan opdeles i tre dele:

- Administrative del.

- Praktisk instruktion.

- Teoretisk instruktion.

361. Administrative del.

Et begynderkursus i paraglider flyvning er omfattende, og der følger en del administration med. For at nogle hele tiden skal have det store overblik, bør en af instruktørerne have ansvaret for kurset. Det betyder at han/hun er ansvarlig for den administrative del af kurset. Dette indebærer ikke nødvendigvis at han må udføre alle de administrative pligter selv, men han er ansvarlig for at de bliver udført.
Lad os se på hvilke administrative opgaver der følger med et begynderkursus i paraglider flyvning.

a) Kursusmateriale.

På instruktørmødet før informationsaftenen, blev ansvaret for at bestille kursusmateriale pålagt en af instruktørerne. Materialet må hentes og efterses, før kursus-start. Der skal mindes om at eleverne skal have evt. teorimateriale, håndbog og logbog indregnet i kursusprisen. Dette materiale bør udleveres på den første kursusdag.

b) Kursusplan.

Der må udarbejdes en kursusplan, hvor det helt klart fremgår på hvilke dage der skal undervises, praktisk og teoretisk, samt fastsættelse af dato for de teoretiske prøver. Kursusplanen bør også tydeligt forklare mødetid og -sted.
Da den praktiske del af paraglider flyvning er meget afhængig af vejret bør der være et forbehold i denne plan.
Kursusplanen skal udleveres på den første kursusdag.

c) Instruktørvagtliste.

Der bør udarbejdes en liste som indeholder navn, adresse og telefonnummer på alle instruktører og hjælpeinstruktører. Listen bør endvidere oplyse hvilke instruktører som er ansvarlige for de forskellige skolingsdage.
Instruktørvagtlisten bør udleveres den første dag.

d) Elevliste.

Der skal laves en liste med elevernes navn, adresse og tlf.nr. Denne liste skal alle elever og instruktører have. Den skal udleveres ved kursusstart.

e) Elevjournal.

For at have et godt overblik over elevernes fremskridt, efterhånden som kurset skrider frem, skal der udarbejdes en elevjournal. Her har hver elev sine sider. Elevjournalen skal indeholde:

- Kvittering for betalt kursusafgift.

- Fremmødeliste.

- Progressionskort for hver kursusdag.

Elevjournalen bør udfyldes således at den kan forstås af alle instruktører.

f) Udstyrsjournal.

For at der skal kunne holdes overblik over udstyret som anvendes på kurset, skal der føres udstyrsjournal. Skader og reparationer skal beskrives således at alle instruktører kan forstå, hvad der er sket.

g) Opkrævning af kursusafgift og medlemskontingent.
Dette bør gøres ved kursusstart. Et medlemskort bør også udleveres, når kontingentet er betalt.

h) Udstedelse af ID-kort.

Dette bør ske så snart kurset er kommet i gang. Husk at få fødselsdata og et pasfoto. Husk endvidere at tilmelde eleven til KNIAKs administration.

i) Udfyldning af progressionskort.

Eleverne skal have et progressionskort selv, og der bør ligge et i elevjournalen. Disse skal udfyldes parallelt, således at både elev og instruktør kan følge godt med i udviklingen. Udfyldningen af progressionskortet bør ske efter hver flyvning, efter hver skolingsdag. I bilag 8 er der vedlagt progressionskortene.

j) Indsendelse af ansøgningsskema ved bestået PARAPRO trin (1 og) 2.

Når eleven har bestået kravene til trin 1, og senere trin 2, må ansøgningsskema, så hurtigt som muligt indsendes til KNIAKs administration, så eleven hurtigt får sit flyvebevis (Rating-kort). Det virker motiverende. Husk også at ekspeditionsgebyret ved bevisudstedelse skal være inkluderet i kursusprisen.

362. Praktisk instruktion.
Som instruktør har vi selvfølgelig vor individuelle måde at gennemføre den praktiske del af et begynderkursus på. Vi forsøger her alligevel at komme med nogle retningslinjer for gennemførelsen af den praktiske del af uddannelsen.
Hvis vi ser tilbage på det som blev sagt i kapitlet om "kommunikation og indlæring", bliver det anbefalet at starte kurset på begynderbakken. For at eleverne og instruktørerne skal lære hinanden godt at kende, fra begyndelsen af kurset, vil det være en stor fordel hvis alle instruktører og hjælpeinstruktører kunne møde op, på den første skolingsdag. På den måde slipper eleverne for at skulle forholde sig til nye personer hver gang. En sådan situation vil absolut ikke være særlig god for elevernes tryghedsfølelse.
For at elever og instruktører skal lære hinanden godt at kende, foreslår vi at der bruges en del tid på præsentation. Lad alle elever og instruktører fortælle lidt om sig selv. Læg vægt på at alle lærer hinandens navne. At alle kender hinandens navne betyder meget for stemningen i gruppen.
I opstartsfasen er der også en del papirer som skal deles ud (se administrativ del), og en del rutiner osv. som skal forklares.
Derefter kan den praktiske træning på bakken begynde. Først kommer selvfølgelig montering af udstyret. Det er bedst hvis vi tager dette i grupper. Her kan vi bruge en del fra afsnittet om kundskabsindlæring. Husk at der er meget teori at lære i startfasen. Instruktøren gennemgår og viser, hvordan en paraglider skal klargøres. Han nævner navnet på de forskellige dele på paraglideren. Gå ikke for meget i detaljer. Forklar kun de "vigtigste" deles placering og funktion. Læg også vægt på hvordan paraglideren skal stå i forhold til vinden ved klargøring.
Når paraglideren er pakket ud, skal vi gennemgå en checkrunde for første gang. Dette skal være rutine fra første færd.
For nogle er det første gang de ser en paraglider på nært hold. Giv dig derfor god tid til at besvare spørgsmål, - og lad eleverne se, føle på og løfte paraglideren.

Start- og landingsteknik.

Det første vi skal lære eleverne rent praktisk, er at løbe med paraglideren op over hovedet. Altså en begyndende startteknikøvelse. Før øvelsen kan begynde, er vort råd at eleverne har seletøj og hjelm på. På den måde mener vi at vi får en realistisk situation med det samme. Vi har da også mulighed for at foretage "luft under vingen", så også det bliver en rutine fra første færd.
Eleven må først lære at løfte og holde paraglideren. Vi anbefaler følgende løfte- og holde teknik:
Hold armene bagud med riserne, lad seletøjet hvile på skuldrene. Løft paraglideren op ved at løbe fremad samtidig med at løfte skærmen med armene indtil paraglideren kommer op over hovedet.
Instruktøren viser første eksempel med start ved løbe teknik. Han løber så i gang på flad mark med følgende teknik:
- Læg paraglideren som hestesko og red linerne ud op mod vinden.
- Forklar at man skal starte op mod vinden og vigtigheden af dette.
- Find den rette angrebsvinkel.
- Læg riserne oven på armene ved albue og tage fat i A-riserne.
- Udligne A-linerne ved at gå frem til linerne strammer sig i begge hænder.
- Tag to gåtrin tilbage og start paraglideren med jævn acceleration og acceleration går gradvist over i løb.
- Hold overkroppen svagt foroverbøjet under løb og så længe skærmen er op over hovedet.
- Styr skærmen med bremsehåndtagene under hele løbet med evt korrektioner ved at løbe sidelæns i forhold til skærmens retning.
- Kommer skærmen skævt op og ikke kan rettes op, stoppes forsøget med bremsehåndtagene helt nede. Alt startes forfra.
Ved øvelsens endelse, afslut løbet med at bremse 100 % på skærmen inden man selv stopper. Påpeg vigtigheden af at stoppe skærmen med bremsehåndtagene for at undgå skærmen flyver videre og klasker ned på jorden. Instruktøren viser dette et par gange, og går hurtigt gennem de vigtigste punkter. Bliv ikke for teoretisk og detaljeret (jfr. indlæring af færdigheder), men lad eleverne prøve det selv.
Giv eleverne positiv feedback fra starten, og bliv ved med øvelsen til den beherskes af eleverne.
Efter relativ kort tid kan alle eleverne løbe på flad mark med efterfølgende udstalling. Det er da på tide at gå lidt op ad bakken. Instruktøren viser igen et par gange hvordan det skal gøres, og gentag punkterne for rigtig start- og landingsteknik.
Når eleverne prøver, instruerer instruktøren via radio og siger "løb løb løb" og "brems", når det er nødvendigt. Nogle instruktører råber til at starte med ind til eleven er airborn og så skifter til radio. Tal med eleven om øvelsen. Giv feedback!
Efterhånden vil eleverne få paraglideren nemt i luften og blive fortroligt med den. På dette tidspunkt er det passende at kun bruge radioen. Det er vigtigt at man aftaler et bestemt sprogbrug, og at alle instruktører konsekvent holder sig til det.
Træn mange ture med hang i seletøjet og først møve sig ind, når man er sikker på flyvningen og ikke er på vej til at lande. Få eleverne til at flyve lige frem. Husk hele tiden eleverne på, at de skal ud af seletøj før landingen og vær klar til at løbe lidt lige efter landing.
Det er klart at der vil være forskel på de enkelte elevers udvikling, nogle vil være hurtigere end andre. Vi synes det er rigtigt med individualisering. Man skal ikke holde nogen tilbage, så det bliver kedeligt, og man skal heller ikke kræve for meget af de svageste, for at forcere deres udvikling. Træn denne form for flyvning, til den er automatiseret.
Når eleverne starter godt, flyver lige frem med små korrektioner, og lander godt, kan vi gå videre.
Det næste som står på programmet er at gå lidt op i højden. Øvelserne går ud på ligeså snart man er airborn og man får en god højde, at sætte sig ind i seletøjet fra hang position med kroppen. Man tager fat i stigbøjlen med den ene fod og skubber den ud, så man kommer ind med kroppen i seletøjet. Hvis man ikke kan tage fat i seletøjet med foden, tager man fat i alle bremsehåndtagene i den ene hånd og med den anden hånd tager fat i stigbøjlen og placere den i foden. Under glid til landingen i god højde laver man 45 grader drej først til denne side og så til den anden side. På vej til landing retter eleven skærmen op mod vinden, så man lander efter bogen. Det er vigtigt at instruktøren pointerer undervejs hvis eleven ikke laver det aftalte små øvelser eller korrigerer løbende. Under flyvningen er det vigtigt at eleven har fat i bremserne med lidt tryk i dem, så man mærker skærmen lidt mere i forhold til den omgivende luftmasse. Husk også eleverne på at de skal følge seletøjet i mens de er oppe i luften, da man på den måde også korrigerer skærmen og ikke får nogle slappe liner på den ene eller anden side. Instruktøren bør vise dette et par gange. Det er helt naturligt at det tager nogen tid, før eleven har fået automatiseret øvelserne. Husk at der er mange ting for eleven at holde styr på. Træn seletøj indtagning og udtagning i luften til det går fejlfrit, både ved start og landing. Det er vigtigt at få eleverne til at få kroppen ud af seletøj i god højde før landing. Det er nemlig normalt at eleverne får lidt travlt til sidst.
Ved hver flyvning skal der lægges en flyveplan, sammen med den enkelte elev. Du må forsikre dig om at eleven har forstået. NB! Det er meget vigtigt at eleven også lærer at rette op efter svinget. Flyvningen skal altid afsluttes lige mod vinden.
Efterhånden som eleverne følger den planlagte flyveplan, kan de selv lægge planerne, og selv vurdere startøjeblikket. På den måde kan eleverne få øvet sine vurderingsevner, og dermed også sin airmanship.
Når eleven flyver godt, flyvning med retningskorrektioner/sving og landing mod vinden, er han/hun kommet meget langt.

Efterhånden som eleverne bliver bedre og bedre til at flyve på bakken, trapper vi kommentarerne ned. Der er ingen grund til at gøre eleverne mere afhængig af instruktøren end højst nødvendigt.

363. Forberedelse til den første skræntflyvning.

Det er meget vigtigt at eleven er motiveret før sin første skræntflyvning. Og forberedt på højden. Han/hun skal have tid til at indstille sig psykisk på dette. Som instruktør må du iagttage eleven, og der ud fra bestemme hvordan du skal optræde. Nogen kan have brug for "et spark bagi", mens andre reagerer negativt på dette. Vi tror også det vil være godt, hvis instruktøren arbejder lidt med sig selv, inden han har elever på første skræntflyvning. Vi må optræde sikkert og bevidst overfor eleverne.
I begynderoplæringen er det hele tiden vigtigt at eleverne føler sig trygge. Dette er specielt vigtigt ved den første skræntflyvning. Derfor må vi gøre os specielt umage denne dag. Det er absolut at foretrække at eleven anvender det samme udstyr, som på skolebakken. Derved undgår man for mange nye momenter.
Landingen må undersøges sammen med eleverne. Det er vigtigt at landingsforholdene er store, og at der er jævn og rolig vind. Der skal være opsat vindmarkør og den skal være synlig fra startstedet. Gå rundt i landingsområdet, og forklar hvorledes indflyvningen skal tilrettelægges. Det er lige så vigtigt at du tager dig godt af eleverne på startstedet. Husk at forholdene skal være optimale med hensyn til vinden, (lige på skrænten, 4-7 m/s, uden stød og turbulens).
Sørg for at andre "garvede piloter ikke er til stede, og kommer med "sjove" bemærkninger.
Her har det vist sig meget anvendeligt med en tandemtur, lige inden skræntdebuten. Det er her især fartkontrol og placering i forhold til terrænet, som skal pointeres.

364. Teoretisk instruktion.
Hvorledes den teoretiske undervisning bør ske, står der en del om i afsnittet "Kommunikation og indlæring", og Indlæring af kundskaber". Her vil vi komme med nogle praktiske råd om hvordan instruktionen kan planlægges.
Vi har før sagt, hvor vigtigt det er at den teoretiske og praktiske undervisning går parallelt. Vi har også anbefalet at man starter med den praktiske undervisning. På den måde vil eleverne få noget at knytte de teoretiske kundskaber til, når de møder til den første rene teorilektion. Vi vil på det kraftigste anbefale, at man indfletter teoretiske kundskaber i den praktiske undervisning. Motivationen er høj og indlærings-værdien stor.
Man må dog ikke tro at al teoriundervisning kan integreres i den praktiske undervisning, det er trods alt så stort og indviklet teoretisk et pensum, at det må gennemføres i teorilektioner.
Teoriundervisningen skal foregå i et dertil egnet lokale. Den tid hvor teoriundervisning blev holdt rundt om spisebordet, hos en af instruktørerne, bør være forbi. Lokalet som bliver brugt, må have en sådan karakter at eleverne kan sidde koncentreret og notere vigtige ting som instruktøren siger. Teorilokalet skal have tavle, overheadprojekter, film/video-fremviser.
De forskellige fag bør være fordelt på de ansvarlige instruktører. Det er en selvfølgelighed at instruktørerne møder godt forberedt til undervisningen. Selv om vi som paraglider flyverpiloter, har gjort dette stof til en del af os selv, kan vi ikke formidle det til andre, uden at være godt forberedt.
Vi vil anbefale at forberedelserne bliver gjort før hver teorilektion, så vi som instruktører bliver bedre til at levendegøre undervisningen. Prøv hver gang at gennemtænke hvordan du kan tilrettelægge undervisningen, så den bliver mest mulig relevant og interessant for eleverne. Vær ikke bange for at bruge nye instruktionsmetoder, som f.eks. gruppearbejde.
Teorikundskaberne, som skal læres på et begynderkursus i paraglider flyvning, er meget omfattende, specielt på trin 2. Vær opmærksom på at der ikke bliver holdt for lange lektioner. Indlæringen nedsættes efterhånden som eleverne bliver trætte. Vi anbefaler at der bliver brugt 3-4 teoriaftener for Trin-2 prøven, og yderligere mindst 2 før Trin-3 prøven. Husk at 2 aftener med 2 timers undervisning er meget mere effektiv, end en aften med 4 timers undervisning.

Teorieksamen.

I løbet af et begynderkursus i paraglider flyvning, har vi én teoriprøve.

Her er nogle råd om hvordan dette bør tilrettelægges.

- Før prøven skal der være mulighed for eleverne til at stille spørgsmål. Giv dig god tid til at besvare alle spørgsmålene.

- Lokalet skal have god plads, med gode siddepladser til alle.

- Der skal være god tid til besvarelserne, og eleverne skal have hjælp med fortolkning af spørgsmålene, hvis det skulle være nødvendigt.

- Når alle prøverne er indleveret, kan de gennemgås med den enkelte elev. De elever som ligger lige på kanten, skal have chancen for at rette op på det mundtligt. Dette skal helst ske i enerum, sammen med en instruktør.

Når eleven har gennemgået færdighedskravene til trinnet, indsendes prøven (med underskrift af chefinstruktør) til KNIAKs administration, som retter prøverne.

Chefinstruktøren modtager fra KNIAK besked om, hvilke spørgsmål, der var forkert besvaret, og alt efter om der er tale om generelle fejl eller individuelle, kan de rigtige svar gennemgås og forklares for alle elever / den enkelte elev.
De elever, som er dumpet, bør, efter en ny gennemgang af stoffet, kunne gå op igen kort tid efter.

370. Idrætsskader.

For alle som dyrker idræt, er det kendt at mange få skader, større eller mindre. I aktiv paraglider flyvning, ved oplæring og under udøvelse på højere niveau, opstår der også idrætsskader. Der er her tale om belastningsskader eller akutte skader.
Alle der har gennemgået grundskolingen til paraglider flyver, ved at det er fysisk hård. Det er en kæmpe fordel, hvis man er i god træning inden man starter skolingen. De første dage kræver meget løb, og ikke mindst meget bæring af udstyret til toppen af bakken. Det siger sig selv, at personer som er vant til mere rolige aktiviteter, kan få store problemer.
Når udøvere træner hårdere end de er vant til, opstår der ofte smerter i muskler. Dette kan undgås ved at træningen øges gradvis og forsigtigt over en længere periode. For hård træning til at begynde med, vil give en følelse af at kroppen og musklerne reagerer negativt. Dette får motivationen til at falde. I paraglider flyvning ved vi at begynderkurset starter intensivt. Det kan være en fordel at orientere eleverne om dette allerede på informations-aftenen så de kan få en chance til at bringe sig i lidt bedre form, inden de går i gang med uddannelsen. Dette kan gøres ved korte løbeture nogle gange om ugen. Få timers træning om ugen, kan gøre begynderskolingen meget lettere.
Når kroppen bliver overanstrengt, og vi får smerter i musklerne, betyder at præstationsnivauet går ned. Det bliver sværere at koncentrere sig om tekniske opgaver, når man har smerter i de muskler, som man skal bruge.
Vi skal ikke lægge skjul på, at der i paraglider flyvning, som i så mange andre idrætter, let kan ske uheld, som giver skader i form af brud, forstuvninger, muskelforstrækninger eller seneoverrivninger.

371. Brud.

I sportsgrene hvor der er stor fart eller hård kropskontakt mellem spillerne, vil der af og til forekomme akutte skader i form af brud på arme, ben, håndled, lår, ryg eller nakke. I paraglider flyvning vil det oftest være håndled og arme, det går ud over.
Med brud følger ofte hævelse og indre blødning. Ved mistanke om brud, må læge kontaktes.

372. Forstuvninger.

Ved start- og landingsøvelser i paraglider flyvning, kan der let opstå skader i leddene. Vi ser af og til at leddene forstuves, og at ledbåndene bliver forstrukket. Det er for det meste ledbåndene på anklens yderside, og ledbåndene omkring knæet der forstrækkes. Efter en sådan ledbåndsskade, bliver leddene som regel mindre stabile og ledbåndene mindre elastiske. Med veltrænet ben muskulatur kan sådanne skader som regel undgås. Fodtøj som støtter anklerne, vil også være til god hjælp.

Skulle uheldet være ude, skal udøveren hurtigt have følgende behandling:

- Nedkøling af skadestedet.

- Stram forbinding rundt om skadestedet.

- Skadestedet placeres højt.
Nedkølingen medfører at blodkarrene trækker sig sammen. Derved til det skadede område mindre blod, og blødningen, hævelsen og smerten vil mindskes. Jo mindre blødning, desto hurtigere bliver udøveren klar igen. Til nedkøling kan isposer benyttes.
En skade i f.eks. et ankelledbånd, skal de første to-tre timer køles ned i perioder på ca. 30 min. Isposen skal tages bort nogle minutter mellem afkølingsperioderne. I de følgende 3-6 timer skal skadestedet afkøles ca. 30 min. pr. time, hvis der er behov for smertelindring.
Samtidig med nedkølingen, skal der lægges en kompressionsforbinding på det skadede led. Denne har til formål at give et modtryk til den indre blødning som dannes. Dette gøres lettest ved at fastgøre isposen med et elastisk bind, så man både køler og trykker på samme tid. Efter nedkølingen skal man fortsætte med forbindingen i endnu nogle timer. Siden kan man fortsætte med støttebind efter behov.
Ved at hæve skadestedet, bliver blodtilførslen mindre, blodet strømmer lettere tilbage og den indre blødning bliver dermed mindre. Hvis det er en kraftig indre blødning og hævelse, skal skadestedet være hævet i 1-2 døgn.
Når der sker en ankels forstuvning, er det ikke sikkert at man altid har en ispose ved hånden. Man kan da anvende andre hjælpemidler som f.eks. rindende vand, kolde sten eller sne og is.
Ved forstuvninger bør der gives fysiologisk behandling eller varmebehandling. Den skal helst starte to døgn efter at skaden er opstået.
Når den skadede kropsdel har været i ro et stykke tid, skal udøveren starte med let fysisk træning. Tidligere var det almindeligt at holde det skadede sted i ro i flere uger. Idag frarådes dette. Det har vist sig at evnen til at fungere godt igen, går hurtigere ved at udføre bevægelighedstræning uden belastning og med forsigtighed, således at det ikke gør ondt.
Når skadestedet tåler normal belastning igen, bør træningen trappes op. Tapening af skadestedet kan være en fordel, så længe stabiliteten i leddet er svækket.

Når et skadet ankelled skal trænes op for at genvinde styrke og stabilitet, kan følgende øvelser være nyttige:

- Cykling og svømning.

- Løbetræning i sand.

- Løbetræning i cirkler og otte-taller.

- Balancetræning på vippebræt.

Øvelserne forebygger også ankelskader, og kan derfor bruges regelmæssigt i træningen.

373. Muskel- og seneskader.

Kraftige bevægelser som fører til brug af flere kræfter, end en udøver er vant til, kan af og til føre til muskel- og senesprængninger. Sådanne sprængninger forekommer som regel på bagsidemuskulatur i lår og lægge, eller i lysken. Det føles som en pludselig, stikkende smerte i muskulaturen. Behandling og forebyggelse kan ske på nogenlunde samme måde som ved forstuvninger.
Det er vigigt at kroppen får tid til at vænne sig til de træningsbelastninger den udsættes for. En udøver skal hensyn til træthed, sløvhed og eventuelle smerter efter træning. Kroppen skal have tiltrækkelig med hvile mellem hver gang, den udsættes for hård træning. Når symptomerne er borte kan træningsmængden justeres op igen.